Trine Gadeberg

Sanger & performer

  • Home
  • Facts
  • Omtale
  • Video
  • Blog

Ud med pommesfritten – og ind med profitten

May 22, 2011 by Trine Gadeberg

Hvad hulen laver en pommes frites i en sportshal? Her taler jeg ikke om mine skummemælksfarvede ben der indimellem forvildes ind i en sportshal iført et par shorts der godt kunne minde om et levn fra de glade 60ére..

Næh jeg taler om mad!!! Efter et par times fuld knald på fodbolden, ja så samles man i kantinen til en ordentlig gang pommes frites der er så friturestegte, at remouladen lige pludselig bliver sund at se på.
Jeg fatter det simpelthen ikke.

Nu ved jeg godt at det er nemmere og billigere for diverse sportskantiner og svømmehaller ,at opbevarer en pose frosne kartoffelpinde. De har længe levetid i en fryser end et kålhoved. Men er der ikke et eller andet galt?

Vi omgives af iPhones, emails, sms, skype, biler der bipper når man parkerer. Men faneme om vi kan overfører vores evne til at opfinde smarte løsninger til de spiselige tilbud i kantinerne og tankstationerne i det ganske land.

Sundhed er stadigvæk ikke trendy. Det er noget der skal måles i kasseapparatets evne til at dinge. Og et salat hoved dinger altså ikke på samme måde som friture. Der er da ikke noget at sige til at vi ikke kan komme af med de overflødige kilo.
Så taler man om fedme operationer og jeg skal komme efter dig. Men burde man ikke i stedet revolutionære og tænke langsigtet i stedet for her og nu løsninger? Jeg er sikker på at kantinerne vil få samme profit ud af det i sidste ende, når energien i sportshallerne bliver større, fordi man har indtaget sundhedsfremmende mad. Når energien får et boost, ja så spiser man mere. Og så får man mere lyst til at trampe rundt i pedalerne. Det siger sig selv. Men er jeg bare naiv? Kan jeg ene mand få frugtboden til et fodboldstævne til at leve op til sit navn? Eller er det virkelig de neonfarvede slikstænger der skal vinde denne kamp ?

Lyder jeg som en sur sundhedsapostle der bare sender grusomme tanker ud i avisen? Det er muligt, men jeg fatter det simpelthen ikke. Jeg vil vove den påstand ,at trods min blonde hårfarve kan jeg indmellem godt tænke store tanker.

Ud med pomfritten og ind med profitten det giver i sidste ende, når mine ben får et sundheds skær og strutter at energi.

Og så skal jeg nok lade være med at koge mere frituresuppe på den tanke.

Skal jeg vælge en cola til mine pomfritter? Jeg spørger lige om de har cola light. Det er knapt så fedende….!!

Filed Under: Klummer Tagged With: Motion, sport, sundhed

Kontakt

mail@trinegadeberg.dk

Copyright © 2021 · Parallax Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in