Hver eneste gang der er en indsamler ved min dør, så spytter jeg i kassen. Jeg skriver ikke dette, fordi jeg nu skal høste anerkendende roser for denne humane indstilling, men fordi jeg under den ny-overståede valgkamp fik en tanke. Og når jeg får tanker, så er det om at være hurtig, for det sker ikke så tit.. (Dette er en total underdrivelse. Min hjerne kører som Dalgårds Tivolis tombola og der er hele tiden gevinst på første hylde) Nå men jeg kom altså til at tænke på vores bruttonationalprodukt og at vi gennem længere tid, kun har støttet u-landene med 0.8 pct af denne. Jeg har ikke en hujende forstand på, om det er stavet korrekt eller om det er rigtigt refereret. Men jeg bliver simpelthen så flov over, at der bliver øffet lidt i krogene om, at vi evt. vil sætte bistanden op til 1 pct. som det hele tiden har været. Dette blev forslået i valgkampen og jeg er spændt på om det bliver fulgt til dørs.

Såmænd har vi krise i Danmark og i hele verden for den sags skyld. Men vi har altså stadig lidt penge på kistebunden, når der er indsamlinger af diverse arter. Vi har det godt i Danmark. Vi har det endda rigtig godt. Og ja, dette udsagn er hørt før og det er heller ikke mit ærinde. Jeg vil heller ikke løfte pegefingre og berette om de gange jeg har været i Afrika og set fattigdom med mine egne øjne, for dernæst at tænke endnu engang: ”Vi har det godt i Danmark”. Men det jeg lige vil angribe nu, er måden vi giver på. Hurra for alle de flotte danmarksindsamlinger. Det er super flot at vi kan mønstre penge den vej gang på gang. Men jeg synes faktisk det er lidt usselt, at når vi har givet noget, så skal det stå som Breaking News i rulleteksten forneden. Hvem der har givet og hvor meget og hvorfor. Der flages og truttes i store horn, og vi kan sidde og klappe hinanden på skuldrene og glædes over vores enorme gavmildhed. Og det er også stort og nødvendigt. Men min pointe er, at vi skal til at give helt af os selv. Uden at det skal stå nogle steder. At det simpelthen skal være en del af vores tankegang. Vores værdier, moral og måske endda et fag i skolen. Så er der sikker nogle derude der er bange for at pengene ikke falder i de rigtige hænder og undlader derfor at betale noget som helst. Jeg kan godt forstå dem. Og den tillid må vi så sørge for at bygge op igen. Men for min skyld behøves der ikke at lyde en fanfare hver gang jeg spæder i kassen. Fik jeg i øvrigt skrevet at det var 500 kr. jeg puttede i Red Barnets bøsse?? Tratratratataaaaa trut!