Jeg er lige hjemvendt fra Guds eget land. En ferie til New York, så jeg er godt klar over at jeg derfor lige pt har fokus på det engelske sprog. I lufthavnen ved ankomsten til Danmark, tvivler jeg et øjeblik om jeg overhovedet er blevet fragtet gennem luften, for der er ikke meget i mit eget lille land der adskiller sig fra USA efterhånden.
I kølemontrerne er det doughnuts og wienerbrød der præger billedet og selvom doughnuts´ne kommer svømmende helt fra USA, så giver det åbenbart ikke meget motion, for de svømmer stadig rundt i deres eget fedt. I køle montrerne er der er selvfølgelig også en masse andre såkaldt ”homemade” ”bake off” ting, der alle smager af kanel, uanset hvad du får proppet i munden!!
Bake off er ikke min hofret. Jeg siger det bare og nævner det kun, fordi jeg er forfærdelig til tankespring og i grunden er det slet ikke det jeg vil skrive om, men i stedet, at vores sprogbrug er blevet så amerikaniseret eller hvad det nu hedder.
Vi vil så gerne være med på beatet og så tror vi at vi er det, når vi kalder ting for engelske navne. Buisness school, city school, acadamy school, design school og en helt masse andre schools og andre ord. Måske skulle vi kalde school et kinesisk navn i stedet for? Sådan her ser det ud: ”学校 ”. Det ville styrke vores tegnefærdigheder og musikaliteten ved at knække halsen når vi forsøger at udtale dette ord…
I New York er det snarere omvendt. De kalder tingene for det det er. Og det er hamrende ligegyldigt hvor du kommer fra. Der er nærmest ingen engelsk ord i chinatown. Og du kan være ganske forvisset om, at hvis du skal være med på beatet i New York og eksempelvis åbner en svensk take-away på broadway, så kommer den højst sandsynligt til at hedde Kalles Kötbollar.
Jeg mener helt klart, at det er med til at sløve vores nysgerrighed når alting skal hedde og være noget ens i hele verden. Vi stopper simpelthen med at stille spørgsmål. Og det synes jeg er synd.
Jeg har intet imod en verden hvor vi skal leve sammen side om side. Jeg synes det er vildt fedt. Jeg tror at årsagen til, at der er så god en ånd i New York er, at rigtig mange forskellige nationaliteter lever og respekterer hinanden side om side. Og det i en storby hvor kriminaliteten er een af de laveste i verden.
Jeg ved også godt at dette jeg skriver nu også er et sidespring, men jeg har lagt mærke til, at hvor trekantsområdet bruger rigtig mange engelske ord, ja så er der et ord der går igen og igen i Ringkøbing og det er ordet ”center”.
Tandlægecenter, dyrlægecenter, Ringkøbing cykelcenter, boligcenter, ældrecenter. For mig virkede det som om at alting er samlet i Ringkøbing. Og det er da ikke utænkeligt. Det skal jeg ikke gøre mig klog på. Men det er en helt anden klumme.