Tid

Når man står i supermarkedet i en lang kø, kan tiden indimellem godt snegle sig afsted. Specielt hvis det viser sig, at man har valgt den forkerte kø. Endnu værre er det, hvis man har en aftale og dermed har en tidsdeadline i den anden ende. Så synes tiden i kassekøen endnu langsommere hvorimod din mødedeadline, løber stærkere end en hest kan rende.
Jeg har tit undret mig over at en halv time både kan føles som en evighed og andre gange kan man slet ikke få tid nok.

Jeg hørte en sød historie fra et fritidshjem for nylig hvor børnene skulle deles om en computer og derfor ﬁk en halv time hver. Ungerne brokkede sig og syntes det var alt alt for lidt tid..Men da de så senere, om eftermiddagen, skulle udenfor og lege i en halv time, brokkede de sig over at tiden pludselig var alt for meget.

Tid er også en væsentlig faktor i madlavning. Det er dumt at starte med at koge kartoﬂerne først, når det er kyllingstegen der skal have længst tid, selvom kyllingen ikke må få for lidt tid.
Og ventetiden op til jul for børn er dræbende. Der kan computerspil og disneyshow nærmest ikke udfylde den lange ventetid fordi forventningens glæde er så stor.
Jeg synes også min seng om morgenen er alt for varm og for god til at vækkeruret simpelthen har ret i sin ringetid. Det kan simpelthen ikke passe at kl. er blevet 6.30 så hurtigt, når jeg nærmest lige er gået i seng!!! Og hvis jeg så lige lukker øjnene et split sekund, så er der ﬂuks gået 20 minutter.

Så konklusionen må være, at alt det der er styret af lyst æder vores tid. Vi kan ikke få nok. Men alt det vi ikke gider og ikke selv er herre over, virker dræbende langt.
Nu er det jo så spændende at se, hvilket regnestykke det enkelte menneske får hvis det gøres op i god og dårlig tid?! Hvor tit laver vi noget vi virkelig har lyst til ? Hvor meget af vores liv er egentlig til besvær? Jeg vil gerne indrømme at jeg hader at stå i kø. Jeg kan ligefrem virke lidt tvær i betrækket. Men det er som regel altid fordi jeg skal nå noget andet. Og det er jo ikke de andre mennesker i køens problem.

Og på den anden side er det godt at kede sig. Det er godt at tiden kan virke lang. For ellers kan den heller ikke virke kort. ! Vi er nødt til at have modpoler i alt det vi gør. Ellers bliver livet ligegyldigt.
Jeg har sådan lyst til at sige, at tiden simpelthen ikke må styre mit liv som den gør. Men i stedet vil jeg forsøge at få den tid i køen til at være kvalitetstid. Jeg skal bare lige hitte ud af hvordan man gør. Nogen der har et godt råd?
Nu har jeg ikke tid til at skrive mere, da jeg skal videre i teksten. Ikke i denne tekst, men i en anden tidskrævende opgave!!

Nu er det vist de sidse krampetrækninger sommeren viser os. Og det betyder at vi inden længe skal stille vores ure til vintertid. Eller det er i hvert fald engang i oktober måned. Men den kommer jo også før vi aner.

Nu er det så lige at jeg er nødt til at spørge om, hvem pokker der har fundet på den regel, at vi skal stille havemøblerne frem og tilbage, for at huske om det enten er en time frem eller en time tilbage uret skal. Det er let nok for de mennesker der har letvægtshavemøbler. Men vi andre der har købt havemøbler af granit, vi har da godt nok et problem. Nu er mine havemøbler konstrueret således, at de i sig selv er skulpturer og kan stå fremme hele året. Det bliver de bare smukkere af, sagde forhandleren. Men jeg kan godt fortæller jer, at det er et bøvl hvert år, at slæbe dem ind i skuret, for derefter at stille uret en time tilbage. Og det er vel at mærke alle ure i huset og bilens ligeså. Nu er døren i mit skur også meget smal, så det er nærmest umuligt at få dem bakset ind. Og så giver det også nogle gevaldig kiropraktiker regninger.

Jeg har simpelthen måtte opgive mine granithavemøbler alene af den grund og i stedet investeret i nogle af træ, der kan skilles ad, så det nemt kan komme ind ad døren.

Jeg ved godt jeg er en anelse distræt. Men kunne vi ikke finde på noget andet at sætte frem og tilbage, så de mennesker der har havemøbler af granit, kan få lov til at have dem stående fremme hele året? Måske noget der vejer noget mindre?
For der må findes en måde der er nemmere end at slæbe havemøbler ind og ud. Det er jo også ret diskriminerende for de mennesker der bor i byen og som ikke har havemøbler. For jeg bryder mig ikke om at vi udelukker folk i vores samfund.

Nu ved jeg at mange mennesker bliver mere deprimeret i vintertiden. Så kunne det ikke være, at urene skal stilles tilbage når vi begynder at surmule? Eller næste gang vi snerrer af andre mennesker? Det ville også give den bonus at vi lærer at lytte til os selv. Og så samtidig give os den mulighed for, at blive i bedre humør ved at give os en time mere at sove i og det vel at mærke hver morgen. Jeg ved godt at der findes sure mennesker hele året rundt og som formentlig aldrig opfanger, om vi er i sommer eller vintertid. De må for min skyld godt blive liggende i sengen hele dagen, så har de jo også det problem mindre at slås med.

Trine Gadeberg

Sanger & performer

Tid er noget mærkeligt noget

Vintertid, granitmøbler og så min ryg…

Kontakt