Når man står i supermarkedet i en lang kø, kan tiden indimellem godt snegle sig afsted. Specielt hvis det viser sig, at man har valgt den forkerte kø. Endnu værre er det, hvis man har en aftale og dermed har en tidsdeadline i den anden ende. Så synes tiden i kassekøen endnu langsommere hvorimod din mødedeadline, løber stærkere end en hest kan rende.
Jeg har tit undret mig over at en halv time både kan føles som en evighed og andre gange kan man slet ikke få tid nok.
Jeg hørte en sød historie fra et fritidshjem for nylig hvor børnene skulle deles om en computer og derfor fik en halv time hver. Ungerne brokkede sig og syntes det var alt alt for lidt tid..Men da de så senere, om eftermiddagen, skulle udenfor og lege i en halv time, brokkede de sig over at tiden pludselig var alt for meget.
Tid er også en væsentlig faktor i madlavning. Det er dumt at starte med at koge kartoflerne først, når det er kyllingstegen der skal have længst tid, selvom kyllingen ikke må få for lidt tid.
Og ventetiden op til jul for børn er dræbende. Der kan computerspil og disneyshow nærmest ikke udfylde den lange ventetid fordi forventningens glæde er så stor.
Jeg synes også min seng om morgenen er alt for varm og for god til at vækkeruret simpelthen har ret i sin ringetid. Det kan simpelthen ikke passe at kl. er blevet 6.30 så hurtigt, når jeg nærmest lige er gået i seng!!! Og hvis jeg så lige lukker øjnene et split sekund, så er der fluks gået 20 minutter.
Så konklusionen må være, at alt det der er styret af lyst æder vores tid. Vi kan ikke få nok. Men alt det vi ikke gider og ikke selv er herre over, virker dræbende langt.
Nu er det jo så spændende at se, hvilket regnestykke det enkelte menneske får hvis det gøres op i god og dårlig tid?! Hvor tit laver vi noget vi virkelig har lyst til ? Hvor meget af vores liv er egentlig til besvær? Jeg vil gerne indrømme at jeg hader at stå i kø. Jeg kan ligefrem virke lidt tvær i betrækket. Men det er som regel altid fordi jeg skal nå noget andet. Og det er jo ikke de andre mennesker i køens problem.
Og på den anden side er det godt at kede sig. Det er godt at tiden kan virke lang. For ellers kan den heller ikke virke kort. ! Vi er nødt til at have modpoler i alt det vi gør. Ellers bliver livet ligegyldigt.
Jeg har sådan lyst til at sige, at tiden simpelthen ikke må styre mit liv som den gør. Men i stedet vil jeg forsøge at få den tid i køen til at være kvalitetstid. Jeg skal bare lige hitte ud af hvordan man gør. Nogen der har et godt råd?
Nu har jeg ikke tid til at skrive mere, da jeg skal videre i teksten. Ikke i denne tekst, men i en anden tidskrævende opgave!!