Trine Gadeberg

Sanger & performer

  • Home
  • Facts
  • Omtale
  • Video
  • Blog

Ryk en balle

May 5, 2012 by Trine Gadeberg

Ryk en balle så er der plads til alle. Sådan sagde formanden for 7-kanten i 1992, da jeg spillede Maria i Sound of Music i Varde sommerspil. Meget er sket sidenhen. Udover at sæderne I Varde er blevet nummereret, så er jeg også på mystisk vis blevet 20 år ældre.

I 1992 havde jeg ingen anelse om at scenen for alvor skulle blive mit levebrød. Eller også vidste jeg det godt inderst inde. Jeg har nemlig kun haft nogle få afstikkere til andre erhverv og det vel også godt det samme. For satte man mig til at bestyre fx et køkken, så ville alt blive et ragnarok indenfor 5 minutter. Og jeg ville løbe skrigende bort, hvis jeg ikke forinden var blevet smidt for hjul og stejle.

Selvom kaosset findes så rigeligt i min branche, så er det som om det er noget nemmere for mig at håndtere og dog? For det er en lille smule svært at gå direkte fra Citysingler til Sønderborg revyen. Nu har jeg lige lært en masse komplicerede dansetrin og tekster udenad. Og så kan jeg så kridte danseskoene igen og starte forfra. Ved godt det er sådan mit arbejde er, men denne gang har pausen fra det ene til det andet været kortere end ellers. For hvad der ser legende let ud på scenen, har i virkeligheden kostet blod, sved og tårer. Desuden skal jeg hver eneste gang igennem diverse tanker, om det jeg nu står med og skal fremvise på scenen, overhovedet er sjovt nok. Jeg forsøger forskellige figur typer af for mig selv, og ringer så til familie og venner og tvangsindlægger dem til at høre mine forskellige bud.

Jeg kan også høre mig selv forsøge at overbevise dem om, at jeg aldrig har tvivlet så meget før som denne gang og jeg hører dem også gang på gang sige, at sådan var det også sidste år.

Tøjskiftene er også planlagt ned til mindste detalje. De første par gange man prøver det i flow, er det rent kaos. Men efterhånden får man så meget styr på det, at man nærmest også kan nå at skifte til sommerdæk i de små pauser man har.

Til gengæld er det så helt fantastisk når det så virker og publikum er glade. Det bedste er dog sammenholdet og fælleskabsfølelsen. Jeg bliver tit rørt når noget klinger smukt eller man har fået en fælles timning der bare virker. Jeg elsker også at gå ned i kælderen og tale med sydamerne og teknikerne under prøverne. De knokler og retter til og sprætter op. Jeg synes altid det er lidt trist når premieren er overstået og sydamerne og teknikerne rejser hjem. For det er sandelig også deres fortjeneste når publikum klapper af os aften efter aften.

Sådan er mit liv for tiden. Og sådan har det været I mange år efterhånden. Og selvom det lyder som om jeg piver lidt, så tro mig. Jeg er på den rette hylde. For som jeg altid har fået af vide hjemmefra: “Det kan godt være du kan synge Trine, men du klipper ikke hæk bedre end naboen”…!

Filed Under: Klummer Tagged With: Bag scenen, City Singler, Revy, sønderborg

Geniale eller bare idioter?

May 28, 2011 by Trine Gadeberg

Så er det sandelig blevet revy tid igen. Ufatteligt at der er gået endnu et år. Men det er der altså. Og det betyder også at jeg har 1 års klumme jubilæum. Sønderborgrevyen har 30 års jubilæum, så mon ikke Leif Maibom og jeg skal fejre vores jubilæer med et lille glas?

Sjovt nok med ordet revy. Det betyder at se tilbage. Og i skrivende stund er det onsdag og når min klumme publiceres, er det lørdag. Det betyder at det så har været fredag og dermed også vores premieredag. Med andre ord, på lørdag kan jeg se tilbage på hvordan premieren gik. Men jeg kan ikke skrive noget om den tid der ikke har været. I dette tilfælde er det brand ærgeligt. For jeg er vild nysgerrig for at vide hvordan det er gået med årets Sønderborg revy.

Revyen startede altså med at se tilbage på det forløbne år og via komik, viser og satire, forholdte man sig til det, som netop det år havde gjort sig bemærket med. Sådan er det jo lidt stadigvæk og heldigvis for det. Det er en fantastisk måde at sige sin mening om den samtid vi lever i. Det er en kulturform som vi bestemt ikke kan undvære. Det er en god måde at få afløb på og sammen med publikum grine af os selv og alle de andre.
Det kan nogle gange godt være svært at vælge stoffet til revyen. For nogle ting bliver glemt allerede dagen efter, mens andre ting står mere klart og vil være skelsættende for netop det år. En af de problemstillinger alle revyer har stået med i år er, om der bliver valg, for så vil landet formentlig se lidt anderledes ud, og noget af revyens stof vil være forældet.

Hvert år er det en helt ny revy. Et nyt stykke dansk dramatik bygget op helt fra bunden. Jeg gad godt være en flue på væggen, når Leif Maibom sætter sig ned med fyldepennen og starter hvert års nye revykapitel. Jeg synes det er en død spændende proces. Og det sidste komma er ikke sat før premieredagen. Der er hele tiden noget der skal justeres.
Jeg har selv skrevet en tekst i år. Og det er på samme måde også meget interessant, at levendegøre det som står nedskrevet på papiret. At puste liv i personer og give dem en historie. Jeg elsker den leg det er, at forestille sig hvad den udstillede og nyopfundne person spiser til morgenmad, laver i fritiden, arbejder med, er i relation til osv. Det er som om man kravler ind i personen. Det er lidt svært at forklare. Men dybest set det der gør, at jeg synes det er fantastisk at lave revy. Det er vanvittigt hårdt, for der er rigtig mange tanker i gang i hovedet. Men efterhånden som man bliver dygtigere og dygtigere til at tage personen på, ja så udryddes tankerne efterhånden og man er nu fru Petersen når man går på scenen, spillet af fru Gadeberg.

Om lidt ringer kl for første forpremiere. Og jeg sidder her på hotelværelset og sveder tran som man siger. For det er første gang at publikum skal se det vi har arbejdet med så længe. Om vi er geniale eller bare idioter. Jeg håber på det første.

Filed Under: Klummer Tagged With: Jubilæum, Leif Maibom, publikum, Revy, sønderborg

Kontakt

mail@trinegadeberg.dk

Copyright © 2021 · Parallax Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in