Trine Gadeberg

Sanger & performer

Geniale eller bare idioter?

by

Så er det sandelig blevet revy tid igen. Ufatteligt at der er gået endnu et år. Men det er der altså. Og det betyder også at jeg har 1 års klumme jubilæum. Sønderborgrevyen har 30 års jubilæum, så mon ikke Leif Maibom og jeg skal fejre vores jubilæer med et lille glas?

Sjovt nok med ordet revy. Det betyder at se tilbage. Og i skrivende stund er det onsdag og når min klumme publiceres, er det lørdag. Det betyder at det så har været fredag og dermed også vores premieredag. Med andre ord, på lørdag kan jeg se tilbage på hvordan premieren gik. Men jeg kan ikke skrive noget om den tid der ikke har været. I dette tilfælde er det brand ærgeligt. For jeg er vild nysgerrig for at vide hvordan det er gået med årets Sønderborg revy.

Revyen startede altså med at se tilbage på det forløbne år og via komik, viser og satire, forholdte man sig til det, som netop det år havde gjort sig bemærket med. Sådan er det jo lidt stadigvæk og heldigvis for det. Det er en fantastisk måde at sige sin mening om den samtid vi lever i. Det er en kulturform som vi bestemt ikke kan undvære. Det er en god måde at få afløb på og sammen med publikum grine af os selv og alle de andre.
Det kan nogle gange godt være svært at vælge stoffet til revyen. For nogle ting bliver glemt allerede dagen efter, mens andre ting står mere klart og vil være skelsættende for netop det år. En af de problemstillinger alle revyer har stået med i år er, om der bliver valg, for så vil landet formentlig se lidt anderledes ud, og noget af revyens stof vil være forældet.

Hvert år er det en helt ny revy. Et nyt stykke dansk dramatik bygget op helt fra bunden. Jeg gad godt være en flue på væggen, når Leif Maibom sætter sig ned med fyldepennen og starter hvert års nye revykapitel. Jeg synes det er en død spændende proces. Og det sidste komma er ikke sat før premieredagen. Der er hele tiden noget der skal justeres.
Jeg har selv skrevet en tekst i år. Og det er på samme måde også meget interessant, at levendegøre det som står nedskrevet på papiret. At puste liv i personer og give dem en historie. Jeg elsker den leg det er, at forestille sig hvad den udstillede og nyopfundne person spiser til morgenmad, laver i fritiden, arbejder med, er i relation til osv. Det er som om man kravler ind i personen. Det er lidt svært at forklare. Men dybest set det der gør, at jeg synes det er fantastisk at lave revy. Det er vanvittigt hårdt, for der er rigtig mange tanker i gang i hovedet. Men efterhånden som man bliver dygtigere og dygtigere til at tage personen på, ja så udryddes tankerne efterhånden og man er nu fru Petersen når man går på scenen, spillet af fru Gadeberg.

Om lidt ringer kl for første forpremiere. Og jeg sidder her på hotelværelset og sveder tran som man siger. For det er første gang at publikum skal se det vi har arbejdet med så længe. Om vi er geniale eller bare idioter. Jeg håber på det første.

Mig og City Singlerne i højt humør bag scenen

by

Sikken voldsom trængsel og alarm, synger vi i denne søde juletid. Og det skal jeg sandelig lige love for. For mens folk køber gaver, pynter op med kravlenisser, drikker sig stjernestiv i gløgg, har jeg så valgt at turnere land og rige rundt med 3 dejlige tøser og hele vores City Singler back stage crew. Og selvom det er stressende at rejse fra by til by, er der også noget hyggeligt og trygt ved, at være samlet i een stor teaterfamilie, hvor alle kender alle på godt og ondt. Jeg fik ligefrem julelys i øjnene forleden aften på vore turnéstop i Kolding. Drengene havde pyntet vores rullende makeupgarderobeskab med julepynt, så selv Gertrud Sand ville blive misundelig.
Jeg skylder vist at forklare, at vores stage manager har opfundet en klædeskabskuffert på hjul, der indeholder alt det vi skal bruge. Spejle, kostumer, sko, lamper og nu også julepynt. Og så skal det bare lukkes igen og ud i den store City Singler lastbil. Det er bare genialt. Så sidder vi på rad og række og hygger os med makeuppen og med hinanden.

Jeg tror faktisk at forestillingen på bagscenen er lige så sjov så den på selve scenen. Og selvom det efterhånden er nemmere at bygge en båd, end at lægge makeup, har al det bøvl, stadig en opfriskende effekt. Dog vænner jeg mig aldrig til de kunstige øjenvipper. Jeg får altid lim på fingrene, i stedet for der hvor øjenvippe lim virkeligt er nyttigt, nemlig på øjenlågskanten. De sidder aldrig helt fast, og jeg har da også prøvet at tabe dem på gulvet et par gange, hvorefter de høje stiletter opfanger dem og så sidder de på skoene resten af showet.
Nu er vi jo markedsført som 4 lækre sild, og så skal publikum jo også have det de har betalt for. Så håret bliver både krøllet, lakket, fladet, touperet og puffet op til den store guldmedalje. Det tager en evig tid. Men så er vi altså også stang lækre.

Det er virkelig en fantastisk fornemmelse når de første latterkrampebølger ruller ude i salen og selvfølgelig også når mændene, som har sneget sig ind i teatersalen, må overgive sig. Det er så fedt at vise, at skurvognsnak ikke kun er forbeholdt mænd, men at vi kvinder til tider kan være endnu værre. Vi er langt mere detaljerede og deler fortrolige ting om vores mænd med veninderne og det meget mere end hvad manden tror og ønsker at vide. Så med vores show bliver den kvindelig hjerne og tænkemåde, på kærlig selvironisk måde, blottet en lille smule. Vi er endda langt mere komplicerede og mystiske end hvad 2x 45 minutter kan nå at fremstille os som.

Lige nu har jeg mere lyst til at drikke gløgg eller bare suge alkoholen ud af rosinerne og blive mere stegt end juleænderne. Bare for at glemme for en stund, alt det jeg skal huske og som jeg lige nu stresser over af angst for at komme til at glemme når vores show slutter d. 19. Dec. Der bliver det for alvor en voldsom trængsel og alarm når juleindkøbene skal foreståes. Skål så længe..!

Publikum giver afregning ved kasse 1

by

Når den røde lampe lyser, i vinduet på teatret, siger man at der er totalt udsolgt om en teater forestilling. Ikke at forveksle med andre røde lamper i vinduerne der signalerer noget helt andet. Men i og for sig er det vel samme princip. Du betaler og der er kontant afregning ved kasse et. Sådan er det også med teaterpremiere, og sådan een har jeg lige haft.
Sønderborg sommerrevy.

Et revyforløb, er ligesom at være mekaniker. Man finder reservedele, sætter sammen, skiller ad igen, finpudser og lakerer. For så til sidst at sælge det færdige produkt. Nogle synes det er den smukkeste spand nord for alperne, hvor andre hellere vil have haft en motorcykel.

For mig er den egentlige premiere, forpremieren. Det er der man kaster sig ud for løverne første gang. Det er der man første gang får en reaktion og det skal man lige vænne sig til. Ups der sidder nogle nede i salen!!!! Timningen skal justeres og måske skal der lige luges lidt i teksterne. Det er det publikum der er de vigtigste. Det er dem der afgør hvordan den endelige forestilling kommer til at se ud.

Selve premiere dagen vænner jeg mig aldrig til. Hele dagen går med at tænke enhver situation igennem. Hvad nu hvis stiletterne sidder fast i scenegulvet? (hvilket jeg engang har prøvet) Ligger alle mine ting nu hvor de skal? Jeg tjekker det hundrede gange. Og hver gang finder jeg ud af, at det gør de.

Jeg går og stiver mig af med, at nu kan anmelderne bare komme an, og det jo er publikum der er de rigtige anmeldere i sidste ende. Men selvom anmeldere ikke udgør hele opfattelsen af forestillingen, så er det nervepirrende at udstille sig selv og blive bedømt for en enkelt aften. Man kan ikke engang få lov til at gøre det om. Det er derfor det simrer og koger i sindet og halsen bliver tør.

Men når tæppet er gået, forsvinder den værste nervøsitet. Man føler sig tryg ved at venner og familien også sidder på pladserne og løfter i flok. Sanserne bliver yderligere skærpet og antennerne modtager helt nede fra syd tyrol. Et give og modtage forhold med publikum bliver etableret. Og det er det der er så fantastisk ved at stå på en scene. Man sender en replik ud over stepperne og publikum kvitterer med enten buh eller jubel. Afregning ved kasse et. I love it..

Kontakt

mail@trinegadeberg.dk