Trine Gadeberg

Sanger & performer

  • Home
  • Facts
  • Omtale
  • Video
  • Blog

Spil Malthe!!

October 11, 2013 by Trine Gadeberg Leave a Comment

”Spil Malthe”, skriger Malthes far ude fra sidelinjen til en miniput fodboldkamp på det lokale stadion. Malthe bliver spillet, og så råber far: ” Kør selv Malthe”!!!! Jeg var målløs og besluttede mig for at bruge samme teknik ved den årlige musikskolekoncert: ”spil selv Andrea…”kør solo Andrea ”, til den årlige musikskolekoncert. Den bemærkning fik jeg rigtig mange underlige blikke på. Og jeg skal bestemt heller ikke gøre mig hellig.

Jeg kender godt følelsen af at vores børn for guds skyld næsten udelukkende skal have succesoplevelser. Jeg vil også gå igennem ild og vand for mit barn. Det værste er blot, at det ikke er en holdbar situation. Det er ikke en langsigtet god plan.

Sådan er det heller ikke i Malthes situation. For det var ikke klogt at spille Malthe. Det var ikke en langsigtet holdbar taktik, idet Malthe var placeret helt nede ved egen banehalvdel og dermed skulle drible alt for langt op til målet. Det ville have været langt bedre, hvis Malthe selv lærte at vurdere og tage et overblik over hvor den tætteste medspiller var, eller om der var én der var helt fri længere fremme.

Jeg er desværre nødt til at sige det. Sådan fungerer verden også i dag. Det er hele tiden på den korte bane der spilles. Kortsigtede løsninger for egen vindings skyld. ås m underlige blikke på.

Det gælder alle former for forretninger, tv-produktioner, og ikke mindst politik.

Enhver er sin egen lykkes smed og enhver hytter sit eget skind. Jeg har endda lige hørt, at der er nogle politikere der vil skære ned i udlandsbistanden??!! Uhørt. Vi har pligt til at hjælpe med langsigtede løsninger, så verden kan blive et bedre sted for os alle. Uanset om man hedder Josef eller Maria.

Jeg forstår ikke, at vi gang på gang vælger os selv først, for det skaber stress. Vi skal hele tiden være på vagt og være bekymrede for, om nogen tager eller stjæler noget fra os. Om vi går glip af noget. Eller om man selv får noget ud af det, når man gør andre en tjeneste.

Vi glemmer helt at livet er til for at leves. Livet er til for at glædes. For livet er alt for kort til kun at tænke på egen succes. Det er nemmere sagt end gjort. Men ikke desto mindre rigtigt.

Mit ønske er at vi bliver bedre til at spille på den lange bane. At vi alle, inklusive politikere, tænker på andet end at sætte et ” se hvad jeg har udrettet” eftermæle. Jeg kunne godt tænke mig at vi tænker lidt længere end ud til vores egen fodboldsstøvle. At vi sparker gang i medmenneskeligheden og tackler udfordringer med mere langsigtet taktik. At vi bliver bedre til at selv lidt længere frem på banen og overskue lidt mere end hvad vi tror vi kan. At vi glemmer os selv for en stund og nyder hinanden og livet lidt mere, så vi alle kan komme bedst i mål.

 

Filed Under: Klummer Tagged With: børn, forældre, mål, musikskole, overskud, politik

En naturlig gavmildhed

September 24, 2011 by Trine Gadeberg

Hver eneste gang der er en indsamler ved min dør, så spytter jeg i kassen. Jeg skriver ikke dette, fordi jeg nu skal høste anerkendende roser for denne humane indstilling, men fordi jeg under den ny-overståede valgkamp fik en tanke. Og når jeg får tanker, så er det om at være hurtig, for det sker ikke så tit.. (Dette er en total underdrivelse. Min hjerne kører som Dalgårds Tivolis tombola og der er hele tiden gevinst på første hylde) Nå men jeg kom altså til at tænke på vores bruttonationalprodukt og at vi gennem længere tid, kun har støttet u-landene med 0.8 pct af denne. Jeg har ikke en hujende forstand på, om det er stavet korrekt eller om det er rigtigt refereret. Men jeg bliver simpelthen så flov over, at der bliver øffet lidt i krogene om, at vi evt. vil sætte bistanden op til 1 pct. som det hele tiden har været. Dette blev forslået i valgkampen og jeg er spændt på om det bliver fulgt til dørs.

Såmænd har vi krise i Danmark og i hele verden for den sags skyld. Men vi har altså stadig lidt penge på kistebunden, når der er indsamlinger af diverse arter. Vi har det godt i Danmark. Vi har det endda rigtig godt. Og ja, dette udsagn er hørt før og det er heller ikke mit ærinde. Jeg vil heller ikke løfte pegefingre og berette om de gange jeg har været i Afrika og set fattigdom med mine egne øjne, for dernæst at tænke endnu engang: ”Vi har det godt i Danmark”. Men det jeg lige vil angribe nu, er måden vi giver på. Hurra for alle de flotte danmarksindsamlinger. Det er super flot at vi kan mønstre penge den vej gang på gang. Men jeg synes faktisk det er lidt usselt, at når vi har givet noget, så skal det stå som Breaking News i rulleteksten forneden. Hvem der har givet og hvor meget og hvorfor. Der flages og truttes i store horn, og vi kan sidde og klappe hinanden på skuldrene og glædes over vores enorme gavmildhed. Og det er også stort og nødvendigt. Men min pointe er, at vi skal til at give helt af os selv. Uden at det skal stå nogle steder. At det simpelthen skal være en del af vores tankegang. Vores værdier, moral og måske endda et fag i skolen. Så er der sikker nogle derude der er bange for at pengene ikke falder i de rigtige hænder og undlader derfor at betale noget som helst. Jeg kan godt forstå dem. Og den tillid må vi så sørge for at bygge op igen. Men for min skyld behøves der ikke at lyde en fanfare hver gang jeg spæder i kassen. Fik jeg i øvrigt skrevet at det var 500 kr. jeg puttede i Red Barnets bøsse?? Tratratratataaaaa trut!

Filed Under: Klummer Tagged With: Indsamling, politik, RedBarnet, Valgkamp

En grænsebommert

June 18, 2011 by Trine Gadeberg

Der er et yndigt land, det står med brede bomme.
Grænsebomme…!!
Nu skal vi til at øge grænsekontrollen så vi kan sortere i hvem der må få lov at se dette lille yndige land. Og der er jeg altså nødt til at sige, at det sender for mig et grimt signal til resten af Europa om mistillid og mistænkeliggørelse af mennesker, som nu skal måles, vejes og vurderes for at få lov til at betræde den fede danske guldjord. Det er jo ligesom ikke noget der hjælper på vores i forvejen blakkede ry. Jeg er altså lige ved at få den røde grød med fløde galt i halsen.

Ja, ja ja jeg ved godt at det er en voldsom start på klummen og måske også for voldsom. Men jeg er faktisk ved at være en smule bekymret for, om vi danskere er ved at udvikle xenofobi, angsten for det fremmede. Når vi luger ukrudt i haven sprøjter vi med round up og pesticider så alt dør.

Det værste er, at Europa sidder og glor på os ind ad vores nypudsede vinduer og tænker; ” Hvad sker der lige for danskerne??” De har endda lave comedy ud af det. Legoland for legolændere. Det er faneme uhyggeligt du..!

Danskerne mener jo som sædvanligt, at det er resten af Europa og verden der har taget fejl. Jeg vil gå så langt og sige, at det er ok at lave stramninger, men jeg skal da lige love for at det har grebet voldsomt om sig. Selv kommunerne kan snart blive belønnede for, at smide folk udover grænsebommen og tilbage til deres land.

Alt det her grænsekontrol er faldet på plads ved hjælp af det man kalder en studehandel. Studehandler er det mest populære trumfkort som bruges af danske politikere i et væk. Man giver sig på nogle politiske standpunkter, til gengæld får man altså noget andet ud af det i sidste ende. Og her får jeg lige lyst til at ridse op hvad en studehandel er:
I gamle dage når koen fødte kalve, blev de kviekalve man ikke valgte at beholde som malkekøer, slagtet og fortæret på gården. Tyrekalvene derimod blev fedet op og sendt til toldstedet Gottorp, hvor hertugen af Gottorp og den danske konge indkrævede eksporttold og derefter blev de sendt videre til andre europæiske lande. Det var tilsyneladende en fed forretning for kongen og hertugen, ligeså fede som studene var.

Nu skal vi så i større omfang igen til at slagte det vi ikke kan bruge og overvåge grænserne. Og vi har sågar også et pointsystem til dem der havde tænkt sig at blive i dejlige vidunderlige bøge grønne Danmark. Og så skal man endda kunne svare på hvad den første Olsenbanden film hedder eller noget i den retning. Nu har jeg så googlet det, og den hedder kun: ”Olsenbanden”. Nummer to hedder til gengæld : ”Olsenbanden på spanden”, og den titel er måske mere rammende for den danske situation i dag.
Vort gamle Danmark skal bestå, så længe bøgen spejler, sin top i bølgen blå. Når man spejler noget i bølgen blå fortolker jeg det som at have udsyn. Bølger er hav, og havet har ingen grænser. For vand flyder. Vi skal lige huske at få de sidste linjer af sangen med i vores menneskesyn. For ellers vil jeg sige: ”Det må vist være noget af en grænsebommert!!”

Filed Under: Klummer Tagged With: Danmark, Europa, Grænserne, Olsenbanden, politik

Er jeg bare en sur gammel tryghedsnarkoman?

November 27, 2010 by Trine Gadeberg

Nogle ord passer bare på en prik på det de beskriver. Tag ordet juice fx. Man kan allerede høre saften blive presset ud af appelsinen. Eller hvad med væg-til-væg-tæppe? Det er da genialt. Kort og præcist og lover ikke mere end hvad det holder.. Nu jeg ved godt at de indre billeder vi får med ord, er knyttet til de oplevelser og erfaringer vi har gjort os med ordene.

Kviklån ved vi går tjept. Du kan låne penge online, men det går vist knapt så kvikt når man skal betale renterne tilbage. Og så er der også alle de politiske slogans. Socialdemokratiet og SF´s slogan er: ”Fair løsning, men er det muligt at være helt fair overfor alle? ”Vi kan gøre det endnu bedre”, er Venstres slogan. Jamen skulle de så ikke se at komme i gang? Og sådan kunne jeg sikkert blive ved.
Så er der de slogans som bare er helt malplaceret og ikke særligt godt gennemtænkte. NEMidé. Det er saftsuseme vildledende. For det er ikke nemt overhovedet. Det er kun valgt fordi vi ikke skal gå i panik når noget nyt skal indføres. NEMidé får os til at tro på at vi sagtens kan overkomme og overskue det. Men sjældent har jeg da haft så svært ved noget. Og jeg er ellers født med en anelse teknisk snilde. Jeg kan selv vende brødet på brødristeren. Jeg synes i grunden det ville være bedre, hvis navnet blev ændret til ”slem idé”, men jeg kan godt se at budskabet vil blive lidt for kompliceret at få ud, men så er det da i det mindste ikke misvisende.

Nu har jeg bøvlet med det hele formiddagen og det virker stadig ikke. Til gengæld har jeg formået at lukke min mulighed for overhovedet at komme på netbank, fordi jeg har indtastet den forkert kode tre gange. Og så lukker systemet ned. Det er vel i grunden meget fair. Men nemt er det ikke. Stakkels lille mig der sidder med et nøglekort og fumler ved tasterne.
I øvrigt synes jeg også det er bøvlet at rende rundt med det nye nøglekort i pungen. Det fylder godt i landskabet sammen med alle de andre kort man får tilbudt alle vegne. Jeg nævner i flæng: spar op til et gratis rugbrød fra guldbageren, få den næste kop kaffe gratis fra baresso, køb for 3500 kr produkter og du får en gratis mascara, slug en pizza mere og den næste er frit valg på hylderne. Næh, det er sørme bøvlet. Og i skrivende stund får jeg nu den fornemmelse, at jeg bare er en sur gammel tryghedsnarkoman der ikke bryder mig om nye tiltag. Og den overskrift vil jeg altså ikke have siddende på mig. Det er jeg ikke. Jeg kan godt overskue når jeg skal indføre nye systemer eller prøve nye madopskrifter. Men en NEMidé har jeg altså svært ved at gennemskue. Måske burde navnet påklistres noget der i virkeligheden var nemt. Som fx at skifte toiletrullen ud med en ny. At gå ud med skraldeposen eller drikke et glas friskpresset juice, bare man husker ikke at spilde på væg-til- væg-tæppet.

Filed Under: Klummer Tagged With: beskrivelse, forståelse, NEMidé, Ord, politik

Der er kø ved håndvasken

October 16, 2010 by Trine Gadeberg

Jeg har lige vasket hænder, for jeg har nemlig haft fingrene ned i noget pottemuld, fordi jeg var ved at omplante svigermors skarpe tunge. Og så begyndte jeg at filosofere over det begreb, at vaske hænder. Vi siger til vores børn, at de skal vaske hænder inden de skal spise, så de ikke får bakterier i munden. Vi vasker hænder efter toiletbesøg, eller rettere, de fleste gør.
Og så er der udtrykket at vaske hænder, hvis man ikke vil stå til regnskab for noget man evt. kan drages til ansvar for. Det var jo faktisk Pilatus der startede al den vasken hænder. Og det har vores politikere sandelig taget til sig, for hygiejnen er i top inde på Christiansborg. Der skal jeg da love for, at der er kø ved håndvasken. Politikere er meget renlige. Så renlige, at de efterhånden har brugt landets sæbebeholdning og måske er det derfor, der er så beskidt på de offentlige skoler og sygehuse.

Men jeg pudser ikke min glorie, jeg vasker jo også hænder indimellem, hvis jeg bliver presset eller trængt op i en krog. Jeg forsøger blot at forstå begrebet og de konsekvenser det giver.
På Christiansborg må det at vaske hænder, snart give dem sæbeallergi. For politik er efterhånden sådan skruet sammen, at man kan mene hvad man vil, og hvis man fortryder, giver man bare en anden skylden.

Ud over at vi vasker hænder, er det også efterhånden blevet så forbistret svært at sige undskyld. Det er en falliterklæring og dem vil vi ikke have for mange af. Alle ved jo det er menneskeligt at fejle, men kun hvis man indrømmer det og ikke begår den samme fejl to gange.

Jeg har lært på lærerseminariet, at hvis elever spørger om noget man ikke kan svare på, så er det helt legalt at sige, at det ved jeg ikke, men jeg vil gå hjem og undersøge det og så vil jeg komme med et svar i morgen.

Dette lille fif, gælder åbenbart ikke for politikere og andre magtfulde embedsfolk. De går straks i forsvarsposition og indimellem bliver der godt nok fejet en hel del under gulvtæppet, og hænder bliver i den grad vasket, så de glemmer at tale rent og ligefrem snøvler på skærmen.

Det er efterhånden en hel soap serie der udspiller sig i fjernsynet, når der bliver kastes rundt med meninger. Det hele er jo spin og indøvet retorik. Ja det er ligefrem små teateropførelser vi får. Det er måske derfor der er skåret så meget i kultur udbuddet. For de kan jo selv de kære politikere.

Nå men tilbage til håndvasken og sæberesterne. Jeg overvejer faktisk at stifte et parti med et partiprogram der i grunden kun skal bestå af: ”Ja, vi lytter, vi tænker langsigtet, vi tager ansvar og samarbejder, vi erkender, at vi ikke kan vide alt, men undlader ikke at informere de mennesker omkring os, hvis der er nogle papirer de skal have indsigt i. Derudover er der gratis håndsæbe og rene håndklæder til alle. Og så må der danses på bordene.

Som en kær gammel instruktør sagde til mig engang. Hellere dårlig omtale end ingen omtale. Jeg kan i hvert fald se nu, at den holder i retten.

Så nu fik jeg lige noget tryksværte på fingrene. Så i må have mig undskyldt, jeg skal ud og vaske hænder igen..

Filed Under: Klummer Tagged With: christiansborg, hygiejne, politik

Kontakt

mail@trinegadeberg.dk

Copyright © 2021 · Parallax Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in