mål

”Spil Malthe”, skriger Malthes far ude fra sidelinjen til en miniput fodboldkamp på det lokale stadion. Malthe bliver spillet, og så råber far: ” Kør selv Malthe”!!!! Jeg var målløs og besluttede mig for at bruge samme teknik ved den årlige musikskolekoncert: ”spil selv Andrea…”kør solo Andrea ”, til den årlige musikskolekoncert. Den bemærkning fik jeg rigtig mange underlige blikke på. Og jeg skal bestemt heller ikke gøre mig hellig.

Jeg kender godt følelsen af at vores børn for guds skyld næsten udelukkende skal have succesoplevelser. Jeg vil også gå igennem ild og vand for mit barn. Det værste er blot, at det ikke er en holdbar situation. Det er ikke en langsigtet god plan.

Sådan er det heller ikke i Malthes situation. For det var ikke klogt at spille Malthe. Det var ikke en langsigtet holdbar taktik, idet Malthe var placeret helt nede ved egen banehalvdel og dermed skulle drible alt for langt op til målet. Det ville have været langt bedre, hvis Malthe selv lærte at vurdere og tage et overblik over hvor den tætteste medspiller var, eller om der var én der var helt fri længere fremme.

Jeg er desværre nødt til at sige det. Sådan fungerer verden også i dag. Det er hele tiden på den korte bane der spilles. Kortsigtede løsninger for egen vindings skyld. ås m underlige blikke på.

Det gælder alle former for forretninger, tv-produktioner, og ikke mindst politik.

Enhver er sin egen lykkes smed og enhver hytter sit eget skind. Jeg har endda lige hørt, at der er nogle politikere der vil skære ned i udlandsbistanden??!! Uhørt. Vi har pligt til at hjælpe med langsigtede løsninger, så verden kan blive et bedre sted for os alle. Uanset om man hedder Josef eller Maria.

Jeg forstår ikke, at vi gang på gang vælger os selv først, for det skaber stress. Vi skal hele tiden være på vagt og være bekymrede for, om nogen tager eller stjæler noget fra os. Om vi går glip af noget. Eller om man selv får noget ud af det, når man gør andre en tjeneste.

Vi glemmer helt at livet er til for at leves. Livet er til for at glædes. For livet er alt for kort til kun at tænke på egen succes. Det er nemmere sagt end gjort. Men ikke desto mindre rigtigt.

Mit ønske er at vi bliver bedre til at spille på den lange bane. At vi alle, inklusive politikere, tænker på andet end at sætte et ” se hvad jeg har udrettet” eftermæle. Jeg kunne godt tænke mig at vi tænker lidt længere end ud til vores egen fodboldsstøvle. At vi sparker gang i medmenneskeligheden og tackler udfordringer med mere langsigtet taktik. At vi bliver bedre til at selv lidt længere frem på banen og overskue lidt mere end hvad vi tror vi kan. At vi glemmer os selv for en stund og nyder hinanden og livet lidt mere, så vi alle kan komme bedst i mål.

Hvor er der mange mål man skal tage højde for i livet. Udover de mål man sætter for sig selv, så er der jo også alle de fysiske mål. Barnet bliver målt for at finde ud af om det følger sin vækstkurve. Og taljemålet er jo et helt kapitel for sig, en spøjs lille een. Og måske i grunden det mål på kroppen der ændrer sig allermest i livet? Mit argument for at mit taljemål forandrer sig, er at taljen flytter sig på kroppen, alt efter hvad moden dikterer. Så er det lav taljede cowboy bukser der er trenden, så er det høj taljede osv.

Men så er der jo også øjemål. Det er jeg altså jysk mester i. Jeg kan hænge billeder op på væggene, bare alene ved at bruge øjemålet, og det slår næsten aldrig fejl. Jeg har også boldøje. Og på golfbanen er det putning som jeg er skarpest til. Så mit sigtemål fejler skam ingenting..

Men det har altså også nogle gange slået fejl. Men herre gud, her taler vi om en halv cm der faktisk i sidste ende kostede mig en mindre formue. Lad mig lige forklare.

Jeg skulle udskifte mit køleskab. Jeg havde besluttet mig for, at jeg ikke ville gå på kompromis, og valgte derfor at købe Rolls Royce modellen indenfor køleskabe. Toppen af poppen. Jeg ringede og bestilte et sådant og fik ved købet af vide, at mit køleskabs hul skulle være 60 cm i bredden. Jeg målte det og konstaterede, at det var 59,5. Jeg tænkte at der nok var en løs margen ved sådan nogle mål og den halve cm i hvert fald ikke skulle skille os ad.
Jeg fik fragtet køleskabet. Og selvom den flinke chauffør og jeg baksede i en halv time, kunne vi ikke få det ind. Den halve cm fik nok nogle hele andre konsekvenser end jeg havde regnet med. Der måtte gøres noget.

Jeg fik fat i en murer der væltede den gamle væg og murede en ny væg op en halv cm længere fremme. Derefter kom der en maler, pudsede den nye væg op og malede den. Da det så var tørt prøvede vi så igen at skubbe Rolls- Roycen ind. Det ville den ikke. Det skyldes et elektrisk stik som sad og stak for langt frem på bagvæggen.
Mit gamle køleskab var nemlig ikke så højt, så stikdåsen havde ikke været et problem hidtil. Derfor kom der så nu en elektriker og flyttede stikdåsen 5 cm. Men så kom køleskabet også ind.

Og det står så fint og hoverer i mit lille køkken. Jeg tør slet ikke fortælle jer hvor dyrt det hele blev. Til gengæld er jeg blevet en smule varsom med cirka mål. På nær lige det med taljen. Men det er altså heller ikke alle målebånd der er præcise. Bare spørg mændene. Der er jo altid en hvis form for margen…eller er der??

Trine Gadeberg

Sanger & performer

Spil Malthe!!

Når øjemålet alligevel svigter

Kontakt