Trine Gadeberg

Sanger & performer

Julen har bragt rosiner ud

by

”Julen har bragt rosiner ud”, sang jeg i min barndom, har mine forældre fortalt mig. Da min egen datter var lille sang hun: ”Et barn er født i Betlehem, thi glæder sig og rutsjer hjem.”

Denne barnlige og søde forvikling, er jeg bare stor fan af. Børn synger det de oplever og med de ord de kender. Men Andrea har jo i den grad ret. At rutsje er og var for hende noget af det sjoveste man kunne foretage sig. Og dermed bliver den begivenhed der skete julenat i Betlehem endnu mere livsbekræftende. At jeg så til gengæld var mere optaget af, at julen bragte rosiner ud, er så en hel anden historie, der nok siger lidt om mere om hvor mit fokus lå henne.

Men disse skæve forviklinger og denne fantastiske barneglæde, mærker jeg i særdeleshed på min tur rundt om i landet. Det være sig som nissen Pyt, eller når jeg synger julekoncert i kirkerne. Børns glæde og forventning kan ikke måles med noget som helst andet i julen. Andrea og jeg oplevede blandt andet på vores Pyt og Karla tur, (Karla hedder den rolle som Andrea spiller i julekalenderen der pt. vises på DR1) Karla og Pyt fik nemlig et telefonopkald fra julemanden. Julemanden bad os om at få alle børn til at råbe deres navn op til os på scenen så julemanden kunne skrive det ned, og dermed komme forbi med kanen med en gave. Jeg gentog et par stykker af disse navne der blev råbt op til os. Efter showet kom en lille pige hen til os og sagde at hun var sikker på at hun ikke ville få en gave fra julemanden for jeg havde ikke nævnt hendes navn. Hun hed Bjørk. Jeg forsikrede Bjørk om, at det ville hun få, jeg ville nemlig ringe julemanden op igen. Hvilket jeg også gjorde.
Jeg blev ganske rørt over den lille episode og jeg sørger personligt for, at julemanden også kommer forbi hvor Bjørk bor. Denne tro på julemanden eksistens og hele magien omkring det, er i den grad fascinerende. Jeg ville ønske at vi voksne mennesker måtte beholde vores evne til at fantasere og tro på julemænd, trolde, hekse, tandfeer m.m. lidt længere end vi gør. Denne magi og barnlige glæde løfter os nemlig ind i et univers hvor smil og latter hersker. Det er der en god fortælling er med til at udvikle os som mennesker og hvor evnen til at blive draget af noget kommer i fuldt flor.
Jeg vil slå et slag for, at vi alle må få en rigtig fantasifuld jul. At vi alle husker at sætte risengrøden frem til nissen. Og husk også at rense skorstene så julemanden ikke skal til renseri med sit tøj når alle gaverne er ligeligt fordelt i hele kongeriget. Han favner nemlig også hver barnesjæl på jord.

Glædelig jul.

Julen varer lige til…næste jul!

by Leave a Comment

Julen kommer bare bag på mig hver eneste gang, for jeg har i dag-og det er i skrivende stund 2 mdr. før jul-opdaget ved et tilfælde!!!!( læs ironien), at man kan købe dansk tips julekalender nu. I ved, den der koster en flad halvtredser og hvor man så skal skrabe én dato ad gangen. Jeg har nu altid snydt og skrabet hele pladen fuld hver gang. Jamen for hulan da! Hvem pokker kan vente 24 dage med at finde ud af om de er blevet millionærer???

Så jeg hostede altså op med den flade halvtredser og nu skal kalenderen så hænge i 38 dage inden jeg må åbne første låge. 38 dage????!!!! Det er næsten lige så længe som det tager at opdrætte en juleand efterhånden.

Så nu er jeg kommet på den geniale idé, at jeg vil fabrikere en før julekalender kalender.  Det kan også udvides til at være en før pakke pakkekalender.

Men altså en kalender der tæller ned til den rigtige kalender. En kalender der kan minde én om, at det snart er nu man må åbne låger og åbne små pakkegaver. Samtidig kan kalenderen også bruges til at skrive alle de ting ned man skal huske på og som man skal huske inden man glemmer det.

Der findes jo mennesker der allerede har købt julegaver i rigtig god tid. Og her taler vi om rigtig rigtig god tid. Jeg har ved gud aldrig fattet det. Jeg ved godt vi er stressede op mod jul. Men stresser vi i grunden ikke over at vi d. 24 oktober allerede bliver mindet om at det snart er snart. Det virker nærmest som en trussel nu med alle de forvarsler. Det er sgu næsten lige som den gamle fortælling om Peter og ulven. Måske skulle man omskrive Peters jul til Peter og jul-ven. Julven kommer, julven kommer.. Og ved hvad…det gør den altså ikke før d.24. december. Der skal kun hentes 1 juletræ. Steges lidt en and..-måske lidt ekstra mad hvis man bliver mange. Og så skal der købes julegaver. Og det skal selvfølgelig være gigantiske pakker, nu hvor vi har haft forventningens glæde i over 38 dage.

Men der kan man altså også nøjes med mindre pakker, -selvom vi tror, at størrelsen på den gave vi giver, også er størrelsen på det hjerte vi har. Men det er det altså ikke. Det er hjernen der snedigt kan regne frem til hvor mange penge man har fået gaver for. Det er bare helt omsonst. For det er hjertet der modtager gaver og hjertet der kan glædes. Og som der jo står i en gammel tekst. Julen er glædens fest. Men altså ikke 38 dage før d. 1 december. Det er svært at glæde sig alt for længe. Så kære alle jer, der mener vi skal mindes om julen længe før efteråret for alvor er skudt i gang. Lad os lige nyde hinanden og  efterårets mange farver lidt længere for ellers brænder vores julelys for hurtigt ned.

 

Rabat på julen

by

Først og fremmest glædelig bag-jul til jer alle. Håber i har nydt et par fridage og er klar til at skyde det nye år ind i pomp og pragt.

Jeg har haft en dejlig jul, men har dog kun et par klager til julemanden. Han skal blive bedre til at klistre sit skæg på og tabe et par kilo, hvis han skal fortsætte med at komme ned igennem skorstenen. Og så kom han ikke med den lille smarte pung, hvor der kun er plads til nogle få kort og et par hundrede kroner, som jeg ellers ønskede mig.

Måske julemanden tidligt indså, at dette ville være en komplet umulig gave til mig, da min pung nærmer sig størrelsen på en buschaufførs portemonnæ.

At min tegnebog er blevet så fyldig og omfattende, skyldes ikke kæmpe mængder af kontanter, men at der efterhånden har hobet sig en del kort op. Og her taler vi ikke om mastercard, visa kort, american ekspress…næh..jeg har indenfor den sidste måned taget imod diverse rabat kort. Jeg har nu én hos slagteren, guldbageren, føtex, baresso, matas, benzintanken og jeg kan garantere jer for, at jeg kan blive ved med at remse rabatkorts ordninger op, den næste halve time. Men det er mit liv for kort til.
Det er i grunden også for kort til, at samle guldmedaljer i dagligvarer butikker, eller at få det 7 rugbrød gratis hos bageren. Jeg har faktisk hørt mig selv stå og sige nej tak, når diverse forretninger tilbyder mig medlemskab eller rabatkort. Jeg kan ikke overskue mere. Jeg bruger alt for meget tid på, at klistre mærkater ind i små folder, eller få stempler, eller i det hele taget huske på hvornår mit næste køb udløser en bonus. Kan vi for hulen ikke stoppe den tendens i samfundet???? Jeg vil langt hellere have en smil af ekspedienten og rabatten på stedet.

Jeg vil så nødig have kuponer og rabat ordninger for alt. Tænk hvis jeg selv som sanger og skuespiller skal slå mig ind på den galej. ”Oplev Trine Gadeberg til koncerten. Hvis du har købt billet over 5 gange udløser det en ekstra sang, til en værdi af???

Måske i tænker derude, at nu rabler det da for pigebarnet. Vil hun ikke have gratis kaffe efter 5 påfyldninger? Jo- det var sjovt, da det kun var få forretninger der havde den rabat ordning. Men nu har alle steder søren sjask suseme fået rabatkort og stempler. Det er som om, når man laver PR strategier for detailhandlen, at alle tænker ens. ” Hey, jeg har fået en super en god idé!!! Hva med at vi laver en rabatkupon og så kan folk så selv klistre guldmønter på dem. Og når de har klistret 1000 guldmønter ind, ja så giver vi dem en eller anden dum ting, som vi alligevel ikke kan sælge!!!..

Nu ved jeg godt at jeg maler det hårdt op. Men det virker da sådan efterhånden. Men hvis jeg er den eneste der har det sådan, så vil jeg bare lige her på falderebet ønske jer alle et godt nytår. Og pas på nallerne derude i natten, når i skyder krudt af. Det er svært at putte rabat kort i tegnebogen uden fingre.

En venskabelig klummedasker

by

Jeg tillader mig her op til jul at komme med et venskabeligt klummedasker til alle os danskere. Jeg skynder mig lige at sige, at jeg i den grad også dasker til mig selv.

Jeg er bare så forundret over, at vi danskere hele tiden har brug for at jagte små bitte konkrete ting. Disse ting bliver så vores skydeskive for en tid. Og vi skyr ingen midler. Vi himler op når en bestyrelse ikke kan finde løsning på hvorvidt de skal have et juletræ eller ej. Og vi skriger fluks på, at det er muslimer der er problemet. Uden sådan helt af vide hvad der er forgået. Vi accepterer ikke kulturministre eller i det hele taget mennesker, som laver fejl. Vi er hurtige på aftrækkeren, og det kommer til at tage lang tid før vi tilgiver. Vi skyder på regeringen, når vi ikke ser resultater sekundet efter en eller anden lov er blevet vedtaget. Og vi beskylder dem for løftebrud, selvom vi selv med vores egne stemmer har været med til at gøre samarbejdsmulighederne temmelig broget. Det gælder i det hele taget for alle de regeringer der har styret Danmark. Vi var heller ikke for flinke ved ”lille Lars”. Men nu er ham ophøjet og er blevet vores nye pejlemærke. Vi hånede cykelhjelmen på Poul Nyrup, velvidende at cykelhjem er en god ting i trafikken. Vi sender dødstrusler til en kvinde når en adoption går helt galt og når tv´et vælger at udstille mennesker enten som de gode eller de dårlige. Der tager vi sagen som den fremvises for gode varer.

Jeg blev så sandelig også påvirket af det. Men efterfølgende har jeg tænkt på, hvorfor ting skal være konkrete, før vi mennesker kommer op af stolene og kan forholde os til det. Hvorfor vi altid skal have en syndebuk. Hvorfor vi altid skal retfærdiggøre alting?
Hvornår mistede vi evnen til at være kreative, fleksible, rosende individer. Det er en side af vores hjerne som vi slet ikke udnytter. Vi bruger kun 1 tiendel af vores hjernekapacitet. Det er sgu da for åndsvagt. Jeg vil i dag starte med at rose i stedet for at håne. Jeg vil i dag starte med at tilgive fremfor at hævne. Jeg vil i dag prøve at smile til folk, selvom de snyder sig selv forrest i julegaveindkøbskøen. Og så vil jeg i år forsøge, at give traditionerne et twist og lave ris a´la manden på sorte ris. Bare for at ryste det hele lidt derhjemme. At de så også er sundere er jo bare en sidegevinst. Jeg ved det bliver svært, for det er hele den måde vi er opdraget på jeg er oppe i mod. Men vi er gode nok os danskere. Vi er følsomme væsner der bare har glemt at se og vurdere ting ud fra et bredere perspektiv. Vi kan kun lige skue vores egen næsetip. Men vi har så meget andet i os. Vi har så mange ressourcer.

Nu vil jeg så igen blive konkret og sammensætte et program til mine julekoncerter. Håber at se jer derude. Jeg lover at rose jer big time. Tjek min færden på min hjemmeside.

Glædelig jul

Julen varer lige til påske

by

Julen varer lige til påske siges der, men der er tilsyneladende ingen der efterlever dette gamle udsagn på nær mig. Jeg er åbenbart den eneste der lever efter den regel der hedder: ” Har man sagt A må man også sige B. Jeg kunne i hvert fald ikke se andre på den vej hvor jeg bor, udover mig selv, der hev julelysguirlander ned fra træer og buske i påsken. Selv rensdyret på taget og alle havenisserne har naboen hevet ind for millioner af år siden. Men det er sikkert noget med at spare på strømregningen. Fint skal det være, men kan selerne bære spørger jeg bare…!

Og ja…jeg fik da en spydig kommentar med på vejen fra en tilfældig mand med en lille påskebrandert, der spankulerede forbi mit hus, da jeg stod foran busken og baksede med at få lyskæden til at passe ned i den lille kasse den kom i fra Bilka. ”NÅ, julen varer lige til påske her hos dig!” Ja det gør den rent faktisk”, råbte jeg tilbage. ”For sådan er udsagnet jo”….Det hedder jo ikke, julen varer lige til d. 24 dec kl 22.15 når gaverne er væk under træet vel??” Selvom det måske burde. Den der ler sidst ler bedst, tænkte jeg. Nede i brugsens kølemontre er den færdige risengrød søren sjaskende heller ikke til at opstøve længere. Så varer det jo nok en rum tid før vi igen kan æde den grød vi selv har spyttet i.

Her den anden dag var der en mand der skød en hund. Det stod der i hvert fald en lille notits om i aviserne. Nu går man jo ikke rundt og skyder hunde. Det er bjørne man skyder. Manden har højst sandsynligt tænkt sig at købe noget skind. Og har taget fejl af en hund og en bjørn. Men hvad man ikke ved har man jo ikke ondt af.

Jamen hvad sker der lige for samfundet? Vi har lavet et samfund med nogle retningslinjer. Og det bliver da et ragnarok hvis ingen kan stole på det man siger længere. Julen burde varer lige til påske. Men det gør den altså ikke. Så hvis der ikke er andre i Danmark der lever efter reglerne længere, så gider jeg altså heller ikke blive ved med at kaste sten over til naboen. Selvom jeg i princippet godt må, for jeg har et lille drivhus af glas. Så næste gange julelysguirlanden skal pilles ned, bliver det altså en uge før påske. For jeg har ikke lyst til at skille mig ud fra mængden. Selvom jeg så med min nye handling hopper over hvor gærdet er lavest…men i er selv ude om det. Den der ikke vover vinder intet…

Når julemanden bliver en trussel

by

”Et barn er født i Betlehem, Betlehem! Thi glæder sig og rutsjer hjem. Ha-jule-ja, ha-jule-ja.” Sådan skrålede min datter rundt om juletræet da hun var tre år. Og vi grinede meget af det og gør det stadig. Men hvor er det herligt med den glæde der er gemt i hendes fortolkning af salmen. Rutsjer hjem. Ha-jule-ja. Det sjoveste for et barn er en ordentlig rutsjetur og den bedste måneden er december. Det er en fryd at være beskuer til. Bortset fra alle de trusler forældrene udsender til de små poder. ”Hvis ikke du spiser op, eller holder op med at skabe dig, så tror jeg ikke julemanden putter noget i sokken.” -Hold op hvor er den en mærkværdig buffer at have hele måneden. Jeg kan godt forstå der er mange børn der græder når de møder julemanden i storcentrerne. Og jeg som bare troede, at det var fordi skægget ikke var limet ordentligt fast! Når d. 24. december så er overstået, ja så skal forældrene finde en anden buffer til resten af året. Som regel er det faren der nu bliver truslen. Det betyder bare, at julemanden lige står det højere oppe på trusselranglisten end faderen gør. Er det fordi at moderen i virkeligheden har kysset med julemanden? Jeg har i hvert fald hørt en fugl synge noget om det.

Den anden dag fik jeg fortalt en sandfærdig historie om klasselæreren der spørger eleverne i 1.klasse. ”Nå, hvad var det så der skete julenat i Betlehem?” Hvorpå én af eleverne svarer: ” Det ved jeg ikke, for vi var på Gran Canaria.
Den trækker også lidt på smilebåndet. Men i grunden er det jo tankevækkende, at julemanden har højere status en jesusbarnet. Eller har julemandens reklamebureau bare været det hak bedre til at brande ham? Kan Jesus ikke bruges som trussel? Hvis ikke du spiser op så kommer du ikke i kirke juleaften, hvor vi skal høre om Jesu fødsel.
Jeg tror børnene vil se på dig og tænke, at du har vist fået nissehuen galt i halsen.

Heldigvis er kirken stuvende fuld juleaften. Det er festligt og stemningsfyldt. Og jeg tvivler på de fleste kommer af pligt, men fordi de et eller andet sted tror på et større selv end dem selv. At man trods stress og gaveindpakning lige har brug for lidt åndeligt føde inden man kaster 10 kg and, sovs og ris a la mande ned i svælget. Sådan er det i hvert fald for mig.

Personligt elsker jeg julen. Duften af gran, brunkagerne, julelysene, parkeringsvagterne med nissehuer på, frelsens hærs orkester på gågaden. Jeg elsker gløgg, de lidt overgjorte udsmykninger på folks huse, adventssøndagene. Jo december er noget særligt, selvom det er mørkt og koldt. Men mest af alt fryder jeg mig over forventningsglæden hos børnene. Deres helt uimodståelig rastløshed på selve juleaften og de store julelys de får i øjnene, når pakkerne flås op. Og så selvfølgelig også min mor der har formået at bevare sin julebarnetro og på 43. tyvende år laver nisselandskab så en landskabsarkitekt vil blive helt misundelig.

Jeg ønsker alle JV´s læsere en rigtig god rutsjetur og et glædeligt ha-jule-ja.

Mig og City Singlerne i højt humør bag scenen

by

Sikken voldsom trængsel og alarm, synger vi i denne søde juletid. Og det skal jeg sandelig lige love for. For mens folk køber gaver, pynter op med kravlenisser, drikker sig stjernestiv i gløgg, har jeg så valgt at turnere land og rige rundt med 3 dejlige tøser og hele vores City Singler back stage crew. Og selvom det er stressende at rejse fra by til by, er der også noget hyggeligt og trygt ved, at være samlet i een stor teaterfamilie, hvor alle kender alle på godt og ondt. Jeg fik ligefrem julelys i øjnene forleden aften på vore turnéstop i Kolding. Drengene havde pyntet vores rullende makeupgarderobeskab med julepynt, så selv Gertrud Sand ville blive misundelig.
Jeg skylder vist at forklare, at vores stage manager har opfundet en klædeskabskuffert på hjul, der indeholder alt det vi skal bruge. Spejle, kostumer, sko, lamper og nu også julepynt. Og så skal det bare lukkes igen og ud i den store City Singler lastbil. Det er bare genialt. Så sidder vi på rad og række og hygger os med makeuppen og med hinanden.

Jeg tror faktisk at forestillingen på bagscenen er lige så sjov så den på selve scenen. Og selvom det efterhånden er nemmere at bygge en båd, end at lægge makeup, har al det bøvl, stadig en opfriskende effekt. Dog vænner jeg mig aldrig til de kunstige øjenvipper. Jeg får altid lim på fingrene, i stedet for der hvor øjenvippe lim virkeligt er nyttigt, nemlig på øjenlågskanten. De sidder aldrig helt fast, og jeg har da også prøvet at tabe dem på gulvet et par gange, hvorefter de høje stiletter opfanger dem og så sidder de på skoene resten af showet.
Nu er vi jo markedsført som 4 lækre sild, og så skal publikum jo også have det de har betalt for. Så håret bliver både krøllet, lakket, fladet, touperet og puffet op til den store guldmedalje. Det tager en evig tid. Men så er vi altså også stang lækre.

Det er virkelig en fantastisk fornemmelse når de første latterkrampebølger ruller ude i salen og selvfølgelig også når mændene, som har sneget sig ind i teatersalen, må overgive sig. Det er så fedt at vise, at skurvognsnak ikke kun er forbeholdt mænd, men at vi kvinder til tider kan være endnu værre. Vi er langt mere detaljerede og deler fortrolige ting om vores mænd med veninderne og det meget mere end hvad manden tror og ønsker at vide. Så med vores show bliver den kvindelig hjerne og tænkemåde, på kærlig selvironisk måde, blottet en lille smule. Vi er endda langt mere komplicerede og mystiske end hvad 2x 45 minutter kan nå at fremstille os som.

Lige nu har jeg mere lyst til at drikke gløgg eller bare suge alkoholen ud af rosinerne og blive mere stegt end juleænderne. Bare for at glemme for en stund, alt det jeg skal huske og som jeg lige nu stresser over af angst for at komme til at glemme når vores show slutter d. 19. Dec. Der bliver det for alvor en voldsom trængsel og alarm når juleindkøbene skal foreståes. Skål så længe..!

Kontakt

mail@trinegadeberg.dk