Du burde købe dig en tyrolerhat…sådan synger Johnny Reimar, og jeg skal da sandelig love for, at det var der 600 mennesker i min lokale hal i weekenden, der havde taget bogstaveligt. Den sad de nu og svingede med og den havde til og med fået en ekstra fjer i hatten i aftenens anledning.

Jeg har lige været til oktober fest i Bjert. Jeg skal ærlig indrømme, at jeg anede ikke en jodlende fis om hvad oktober fest var, men hold da nu helt ferie en omgang tysk tyrolerhejs vores lille hal var blevet overpyntet med. Den lugtede ej heller længere af sure gummisko og armsved, men derimod af øl og hornmusik. Og hallen var ikke det eneste der var godt pyntet op, skulle jeg hilse og sige.
Alle var mødt op i tyroler tøj og jeg faldt i den grad udenfor i mit lille sorte sæt med leopard stilletter. Her var der sandelig ingen fine fornemmelser. Der var svingede barme og lederhosen overalt. Og jeg som troede, at tyroler stilen kun er et reklame stunt noget de kun tager frem, når skituristerne indtager landet og som de skynder sig at pakke væk igen, så snart den sidste skiløber er over alle bjerge.

Nå- men jeg gik fluks i baren for at få mig et enkelt glas rødvin. Det kunne jeg ikke! Jeg skulle købe en hel flaske vin eller 1 liter fadøl. Proost! Und gesundheit!!

Hallen var opdelt i tyske områder. Og jeg sad ved Meklenburg bordet fandt jeg så ud af. Nu startede der, for mig at se, et koncept jeg sjældent har set magen til. Hele festen blev styret med hård hånd fra scenen. Nu skulle der hældes hel liters øl indenbords. Og det virkede som om det var det eneste formål for mig at se. Skål sange blev ligeligt fordelt mellem bordene og vi skiftes til at være siddende, syngende eller stående. Alt sammen ledsaget af 6 tyroler musikere. Stortrommen understregede hvert et ord festlederen sagde: ” Und nun”, BUM, kommst der wienerschnitzel, BUM, aber erst, BUM….PROOOOOOOST!!! BUM BUM BUM og blinkende lygter strålede om kap med den næste skålsang…!!
Det var som at se teletubbies i fjernsynet bare for voksne. Simpelt og forståeligt for alle. Det var helt klart at se og mærke, at hjernen skulle efterlades i garderoben sammen med vinterfrakken. Og som der blev festet løs. Hvis ikke man var i feststemning, så kom man det, bare alene ved at se folk give den så meget gas.

Mennesker fra alle sociale lag festede side om side. Sjældent har jeg set så megen energi, øl og fællesskabsfølelse samlet på et sted. Jeg sad længe og funderede over, (for jeg kunne alligevel ikke opretholde en samtale med min bordherre, vi blev helt tiden afbrudt) om man evt. kunne lade konceptet indtage andre steder der kunne trænge til at få flere siddepladser fyldt op. Jeg tænker fx på folkekirken.
Men mon ikke 1 liters altervin bliver for meget i længden? Jeg mener, den slår jeg ikke lige så hårdt som øl. Og i Danmark er det jo alkoholen der styrer hvordan vi sammen. Av den sved!!!!- men jeg ved der er noget om snakken. Prost!