Nu er det sjældent jeg ser fjernsyn. Min datter klager også over at mit tv er alt for lille. Men jeg synes altså det er stort nok til at se nyheder og vejrudsigten for Bjert og omegn. Jeg interesserer mig ikke for Amalies verden og Paradise hotel. For det er vel efterhånden det der præger tv´et mest.

Men imod mine principper valgte jeg så den anden aften, at lukke op for DR2 og hold op hvor er jeg taknemmelig for det. Fire hjemløse på Sundholm havde, stik imod alles forventninger, meldt sig til en læsegruppe. En læsegruppe der hver uge drøfter en ny bog. Og kommer med deres meninger og livserfaringer med udgangspunkt i det læste. Jeg sad med skuffen nede. Her sad samfundets laveste fællesnævner med så meget på hjertet, at mit samfundsbillede måtte dreje sig en halv omgang.

Smagsdommerne skulle sættes i praktik hos de fire dybt interessante mennesker. For normalt er læsegrupper jo noget vi forbinder med noget høj kulturelt, intellektuelt og ofte avantgarde personer, der elsker at høre sig selv tale og med lange universitetsuddannelser bag sig. Smovset ind med så mange fremmedord, at det virker som en konkurrence i sig selv. Jeg plejer som regel at falde i søvn midt inde i samtalen.
Men de hjemløse kunne holde mig vågen. For deres analyse af de forskellige bøger, var så indsigtsgivende og meget mere interessant, end hvad man ellers hører drøftet i sådanne læsegrupper. Mennesker med en ligeså lang uddannelse bag sig, den kalder man bare for livets skole.

Jeg blev faktisk helt flov. For jeg har selv prøvet at sidde i diverse debatsammenhænge, hvor man er påtvunget til at have en mening om dit og dat. Og hvor det indimellem godt kan være svært at mene en pind, fordi livserfaringer i mit tilfælde er en anelse i underkanten af hvad de hjemløse har oplevet.

For selvom om alkoholikeren og stiknarkomanen har gjort sit til, at slå hjernecellerne ihjel, ja så er der stadig en hel del at tage af.

Jeg har faktisk tænkt over hvad der ville ske, hvis vores land for en enkelt dag, blev styret af mennesker der i grunden ikke kan komme længere ned i samfundsdyndet. Måske ville vi alle få lidt mere at tænke over, så alting ikke kun handler om efterløn og renteloft, om skattestop og 12 minutters ekstra arbejde. Om Peter slår Amalie eller om Bin Laden virkelig er død. Næh derimod stof til eftertanke om, hvordan vi behandler hinanden. Hvordan vi bliver et folk der bekymrer os om andre end os selv. Jeg ved godt det er nemmere skrevet en gjort. Og jeg skal også nok huske at gribe i egen barm. Men eksperimentet er da tankevækkende. For Danmark trænger til at blive rusket lidt i. Vi må godt hygge os engang i mellem med citronmåne og Merrild kaffe, når blot vi ikke bliver luller os for meget ind i os selv og ikke tager et ansvar. Jeg vil nu tage mit ansvar og investere i et kæmpe fjernsyn så min datter bliver glad og de fire hjemløse kan præge hele endevæggen i min stue.