Trine Gadeberg

Sanger & performer

  • Home
  • Facts
  • Omtale
  • Video
  • Blog

Fra påske til kylling

April 19, 2014 by Trine Gadeberg

Påsken er over os og det vrimler med chokoladeæg i alverdens udgaver. Der hænger gule kyllinger overalt og påskebryggen er sat på køl. Gækkebrevene er blevet sendt af sted og påskeliljerne står i fuld flor.
I dag bliver der reklameret mere for påskebryggen end den egentlige årsag til vi holder påske. Sådan er det vel lidt generelt for alle højtiderne. Men at spise og give æg i forbindelsen med påsken, har faktisk rod i opstandelsen. Æggeskallen repræsenter det kolde og uigennemtrængelige. Alligevel formår liv at udskille sig deraf. Kyllingen bryder frem af skallen og nyt liv tager form.
Så selvom påskebryggen har fået mere plads end måske hvad godt er, ja så er der jo tankevækkende at det en lille kylling der pynter på etiketten og dermed også et tegn på opstandelse.
Ægge traditionen, kan jeg google mig frem til, stammer helt tilbage fra 1600 tallet og er opstået af flere årsager. Man fastede jo en måned før påsken og derfor havde man travlt med at få spist alle de overskydende æg hønen havde fået lagt i fastetiden. Det giver jo god mening. Én anden forklaring er, at æg blev brugt som betalingsmiddel, og da hønen fra naturens side, lægger mange æg i foråret, ja så var det helt naturligt at det blev et handelsmiddel.
Chokolade påskeæg er en lidt nyere ting fra 1920erne. Og det er jo i sandhed en rigtig god ting. Vi faster jo ikke på samme måde længere, eller jeg gør i hvert fald ikke og hvis jeg skulle spise et hønseæg for hver chokoladebid jeg tog, ja så ville jeg kløjs i proteiner.

Gækkebreve er en anden ting i forbindelse med påsken og da jeg var barn, sendte jeg og mine søskende selvfølgelig gækkebreve til mine forældre. Med håb om at det udløste et chokoladeæg. Mine forældre havde været betænksomme da de navngav os tre ældste piger med lige antal bogstaver. Mette, Trine og Rikke. Fem prikker til hver. Men noget må have slået helt klik for dem, da de valgte at kalde vores lillebror for Jens. Ups, der var så kun 4 prikker til ham! Så var det jo tydeligt at se hvem der var afsender når han sendte gækkebreve af sted.
Alligevel lykkedes det dog Jens hver år at få et påskeæg. Om det skyldes at mine forældre simpelthen ikke evnede at gætte rigtigt, skal jeg ikke kunne sige. Men chokolade det fik han.

Min egen lille datter. Ja hun var altså svær at gætte. Man har jo 3 forsøg, og det har aldrig lykkedes mig at gætte at gækkebrevet kom fra hende. Jeg ved godt at jeg kun har et barn, men alligevel. Det kan jo stamme fra så mange andre der har 6 prikker i deres navn!!!

Jeg vil ønske jer alle en god påske. Og jeg vil spise masser af lækker chokolade, drikke behersket af påskebryggen og nyde at foråret springer mere og mere ud som kyllingen af ægget. Slutteligt et lille gækkebrev til jer?? Kan I gætte hvem det er fra??? Hvis ikke?? Hit med et påskeæg!

En vintergæk, en sommernar, en fugl foruden vinger En lille ven som har dig kær, en kærlig hilsen bringer Mit navn det står med prikker Pas på det ikke stikker …..

Filed Under: Klummer Tagged With: chokolade, forældre, Påske

Spil Malthe!!

October 11, 2013 by Trine Gadeberg Leave a Comment

”Spil Malthe”, skriger Malthes far ude fra sidelinjen til en miniput fodboldkamp på det lokale stadion. Malthe bliver spillet, og så råber far: ” Kør selv Malthe”!!!! Jeg var målløs og besluttede mig for at bruge samme teknik ved den årlige musikskolekoncert: ”spil selv Andrea…”kør solo Andrea ”, til den årlige musikskolekoncert. Den bemærkning fik jeg rigtig mange underlige blikke på. Og jeg skal bestemt heller ikke gøre mig hellig.

Jeg kender godt følelsen af at vores børn for guds skyld næsten udelukkende skal have succesoplevelser. Jeg vil også gå igennem ild og vand for mit barn. Det værste er blot, at det ikke er en holdbar situation. Det er ikke en langsigtet god plan.

Sådan er det heller ikke i Malthes situation. For det var ikke klogt at spille Malthe. Det var ikke en langsigtet holdbar taktik, idet Malthe var placeret helt nede ved egen banehalvdel og dermed skulle drible alt for langt op til målet. Det ville have været langt bedre, hvis Malthe selv lærte at vurdere og tage et overblik over hvor den tætteste medspiller var, eller om der var én der var helt fri længere fremme.

Jeg er desværre nødt til at sige det. Sådan fungerer verden også i dag. Det er hele tiden på den korte bane der spilles. Kortsigtede løsninger for egen vindings skyld. ås m underlige blikke på.

Det gælder alle former for forretninger, tv-produktioner, og ikke mindst politik.

Enhver er sin egen lykkes smed og enhver hytter sit eget skind. Jeg har endda lige hørt, at der er nogle politikere der vil skære ned i udlandsbistanden??!! Uhørt. Vi har pligt til at hjælpe med langsigtede løsninger, så verden kan blive et bedre sted for os alle. Uanset om man hedder Josef eller Maria.

Jeg forstår ikke, at vi gang på gang vælger os selv først, for det skaber stress. Vi skal hele tiden være på vagt og være bekymrede for, om nogen tager eller stjæler noget fra os. Om vi går glip af noget. Eller om man selv får noget ud af det, når man gør andre en tjeneste.

Vi glemmer helt at livet er til for at leves. Livet er til for at glædes. For livet er alt for kort til kun at tænke på egen succes. Det er nemmere sagt end gjort. Men ikke desto mindre rigtigt.

Mit ønske er at vi bliver bedre til at spille på den lange bane. At vi alle, inklusive politikere, tænker på andet end at sætte et ” se hvad jeg har udrettet” eftermæle. Jeg kunne godt tænke mig at vi tænker lidt længere end ud til vores egen fodboldsstøvle. At vi sparker gang i medmenneskeligheden og tackler udfordringer med mere langsigtet taktik. At vi bliver bedre til at selv lidt længere frem på banen og overskue lidt mere end hvad vi tror vi kan. At vi glemmer os selv for en stund og nyder hinanden og livet lidt mere, så vi alle kan komme bedst i mål.

 

Filed Under: Klummer Tagged With: børn, forældre, mål, musikskole, overskud, politik

Hjælp min datter skal konfirmeres!!

April 13, 2013 by Trine Gadeberg

Min datter skal konfirmeres!!!! D. 27. April. Det er lige om lidt!!! Jeg fatter ikke hvor min lille nyfødte baby er blevet af. Hvorfor hun ikke længere vil putte og ligge i mine arme. Hvorfor hun ikke længere har små buttede arme som smyger sig om halsen på min og piller ved min halskæde.

Jeg har bestemt ikke givet hende lov til at blive så stor, og hun får aldrig lov til at flyve fra reden og gifte sig med en eller anden, så jeg bare bliver skubbet til side og ringet til hver anden søndag!!!

Det er slet ikke gået op for mig at tiden er gået. Jeg hører altid ældre tale om, at man skal huske at nyde livet. Jeg troede bare ikke den var henvendt til mig. Men det føler jeg i den grad den er nu. Husk at nyd livet. For lige om lidt flyver de fra reden.
Jeg har set på en masse billeder i forbindelse med Andreas konfirmation og jeg husker hvert eneste moment. Jeg husker bare ikke tiden er gået! Jeg fandt fx et billede af hende, eller rettere en lille video optagelse hvor hun var møghamrende sur over hun ikke måtte få sin sut om dagen. Vi havde åbenbart forsøgt at trappe ned, så sutten kun var til om natten. Hun skreg og sparkede i gulvet Andrea kunne ikke finde sin mascara den anden dag. Og det var da næsten det samme udbrud som da hun var tre.. Og så er det igen jeg spørger: ” Hvor blev tiden af?

Jeg ville ønske at Andrea lige havde givet mig en vink med en vognstang om at hun altså voksede og en dag ville løsrive sig fra sin mor. Men nej…jeg har ikke fået et praj. Sådan noget skal nedtrappes ligesom sutten! Jeg skal lige have lidt tid til at vænne mig til tanken. Jeg ringede faktisk og talte med min egen mor om det var ligeså stort et chok for hende som for mig, at børn bliver større. Det var det åbenbart.
Jeg ved nu at der er andre mødre der sidder derude og har samme følelse som mig. At børn har mindre brug for os når de bliver ældre. At de ikke længere synes det er fedt at dele hemmeligheder og at jeg altid stiller tusind spørgsmål i håb om en medfølelse. Et strejf af uundværlighed. Min mor siger at det kommer tilbage bare i en anden form. Og det glæder jeg mig så meget til. Indtil da må jeg finde en anden måde at være mor på. Jeg vil altid være Andreas mor, men jeg skal bare acceptere at hun har sit liv og jeg har????? Øh…mit liv. Nyd det nu, det satans liv!

Filed Under: Klummer Tagged With: børn, forældre, livet

Kontakt

mail@trinegadeberg.dk

Copyright © 2021 · Parallax Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in