Som forstenet sad jeg og lyttede til et radioprogram på kanal 24 syv hvor Allan Olsen fortalte om sin ny cd udgivelse som hedder Jøvt. (Jøvt er et positivt tillægsord der svarer til ,at vi siger noget er fedt)

Jeg har i grunden aldrig dyrket Allan Olsen. Men det skal jeg sandelig love jer for jeg blev inspireret til at gøre. Med mine ører så store som 10-liters gryder, svælgede jeg hvert et ord til mig, og for første gang i lang tid, følte jeg at jeg havde fundet min ligemand. Han ved det bare ikke.

Ud af de mange spændende synspunkter han fik fremlagt i radioen, var der specielt et emne jeg dvælede ved. Min indre kæphest. Nemlig at alt foregår i København.

Og hvorfor gør det nu det? Allan Olsen valgte at udgive sin cd og som i starten kun kunne købes hos en enkelt spar købmand i Vendsyssel. Alle andre steder i Danmark måtte pænt vente på at købe et eksemplar. Dvs, hvis man ville have en cd, så kunne man få sin fjerne slægtning i Thisted til at drage til den ene spar købmand der solgte dem. Hr Olsen solgte 500 cd´er på under 4 timer. Hvilket må anses for at være meget.

Allans begrundelse for denne gimik var, at der er nok der udspringes fra vores hovedstad. Så nu skulle vendelboerne prøve for en gang skyld at være de første. Nemlig et sted som vi betragter som udkants Danmark. Et ord som burde gøres til skamme. Alt udenfor København er efterhånden udkants Danmark. København er centrum for alt. Og det selvom København er placeret på den fjerneste ø.
København var centrum da Danmark var i besiddelse af Skåne, Halland og Blekinge. Og ikke siden. Allan Olsens pointe var, at det i grunden burde være trekantsområdet der skulle benytte sig af den fornemme titel.

Jeg giver hr. Olsen ret og vil tilføje. Ethvert sted på jorden har et centrum. Enhver by et samlingssted. Og hvis ikke vi har en indre centrums følelse, en indre kerne, er vi ej heller et helt menneske.
Udkants Danmark eller ej. Selv den mest grå flække et sted i Danmark er med til at berige farvepaletten. For hvis noget ikke er gråt, er der heller ikke noget der er farverigt. Hvis vi ikke føler os beriget af hinandens forskelligheder, hvor end i landet vi kommer fra, er der ikke noget at leve for. Danmark er som et puslespil. Hver eneste lille brik er med til at skabe et helt Danmark. Hvis vi bare opfinder ord som udkants Danmark og nærmest ikke regner det med i vores samfund, så skyder vi os selv i foden. For hvis hr. Poulsen i Thisted hele tiden får at vide at han bor i udkantskant, så tror han vel efterhånden så meget på det, at han bliver modløs. Jeg synes vi skal starte med at kalde det guldkants Danmark. Se det ville ændre livsmodet hos de fleste. Og ville det ikke bare være jøvt?