Så har man sgu prøvet det med. Hurra for Thisted sygehus. Godt at ikke alle udkantshospitaler er blevet lukket ned!! Hvorfor skriver jeg nu det? Efter 2 koncerter med Pyt og Aalborg symfoniorkester, drog jeg til Thisted hallen for at lave citysingler show. Der sad 1200 forventningsfulde nordjyder klar til at se vores herlige, men dog platte show. Det indrømmer jeg gerne.
Betina & Betinna, (Årets duo indenfor polestangsdans fra Brønderslev) var klar til at svinge sig op på stangen. Og jeg tænkte, (det er mig der er Betinna) at nu skulle jeg rigtig give den gas. Dels for at skjule min træthed, men også fordi jeg indimellem bliver grebet af en fandenivolskhed..
Nå, men på min flyvetur vælger jeg så at få for meget fart på og knæet rammer så polestangen først. Jeg dratter ned af den og lander skævt.
Jeg humper mig igennem resten af showet. Og bliver derefter kørt af Anne Louise til lægevagten i Thisted. Jeg bliver så tilset af en polsk læge. Han spørger jo selvfølgelig på gebrokkent engelsk hvad jeg har lavet og jeg kaster mig ligeledes på gebrokkent engelsk ud i en forklaring. Anne Louise og jeg havde dog glemt, at vi stadig havde fuld makeup på. Kunstige øjenvipper og hele moletjavsen. Jeg tør slet ikke fortælle hvad vi lignede, men det var også noget der startede med polsk. ” I was poledancing, and then I hit me knee”. Anne Louise afbryder med at sige: ” She is not a stripper. Its from a show we are doing” Og jo mere vi forsøgte at afmelde den, jo mindre troede han på os. Han ringede så til skadestuen hvor en anden polsk læge fik hele vores beretning på polsk over telefonen. Der sad vi så lyttede til samtalen og Anne Louise troede vi var kommet til Warszava. Men det var dog Thisted. -Som i øvrigt er omgivet af den smukkeste natur. Dejligt at vi har mennesker fra en anden nationalitet der kan sætte pris på det. De vil nemlig også gerne have havudsigt og det behøver ikke at være i Hornbæk.
Vi fik os så humpet over på skadestuen og fik taget et røntgen af mit knæ. Og som Anne Louise sagde: ”Jeg har aldrig set så flotte knæ, det er nærmest umuligt at se at du har født”.
Røntgen sygeplejersken spurgte hvem det var jeg havde med og jublede da hun fandt ud af at det var Ida fra krøniken. Hun synes nok hun kunne genkende hende, dog havde hun svært ved at se at det var Pyt der lå på røntgenbordet, også selv om jeg sagde det med tårerne trillende ned af kinderne. ” Fra nissebanden”, sagde hun. ” Men det er jo længe siden”!
Så nu er jeg nærmest tvunget til at tage den lidt med ro. Tænk der er nogen der har sagt til mig, at det nok var meningen…!!! Magen til….sandhed…!!
Nu kan jeg så humpe mig igennem de sidste shows, og ellers svinge benet op i sofaen og nyde stilheden, maden, freden og datteren. Jeg tror faktisk jeg vil beholde krykkerne lidt længere end nødvendigt. Det er så rart at kommandere rundt med folk. De gør jo lige pludselig hvad der bliver sagt. Det skulle jeg have tænkt på noget før.
God jul fra sygesengen…og se så lige at række mig brunkagerne..