Der er hunde svært at samle et IKEA skab helt alene. Ikke kun fordi man bliver frustreret over at der altid er en eller anden skruehejs dims tilovers. Men mest fordi det er nemmere at have en medhjælper til at regne den ud og holde brædderne. Et IKEA skab er nemmere at samle i fællesskab. Og nu vi er ved fællesskab, kommer jeg lige fra en aften med ”skrål i Bjert”. En sød dame henvendte sig til mig og sagde, at hun virkelig var overrasket over, at jeg tog mig tid til at mødes med byens borgere og skråle fællessang og hygge mig med det. Jeg blev mægtig glad for den tilkendegivelse og vil gerne uddybe her hvorfor jeg gør det.

I mit arbejde er jeg som regel altid alene på farten. Og af helt naturlige årsager, bliver mit job altid vurderet af andre, fordi jeg har valgt at stå på scenen og dermed være i klaskehøjde, som man siger . Det er super dejligt at have folk der sætter pris på det jeg laver, og det nyder jeg virkelig. Men når jeg så kommer hjem til mig selv og der ikke er ret mange der klapper af mig når frikadellefarsen en sjælden gang er blevet rørt sammen til ug+, ja så føles det helt naturligt at søge fællesskabsfølelsen. Jeg får jo rigeligt af det andet. Og da jeg altid har fået af vide hjemmefra, at det kan godt være jeg synger godt, men jeg klipper ikke hæk bedre end naboen, så er det helt naturlig for mig at have lidt udsyn og være lidt nysgerrig på hvad andre har af talenter.

Jeg nyder vores skrål aften. Jeg nyder at jeg ikke bliver vurderet, men at der er plads til at synge og snakke sammen, uden at det er mig der hele tiden er den. Jeg føler mig rigere af fællesskabet. Og jeg bliver helt rørt, når folk inviterer os indenfor i deres huse og laver kaffe og fortæller om netop deres sted. Jeg er sikker på at denne lille tradition vil løfte sig endnu mere og jeg skal gerne bære endnu mere brænde til bålet. For hvor er det godt at føle, at man er en del af noget og nogen. Alting bliver lettere, og så er der jo den sidegevinst, at jeg efterhånden finder ud af om naboen i virkeligheden klipper bedre hæk end jeg