Jeg tillader mig her op til jul at komme med et venskabeligt klummedasker til alle os danskere. Jeg skynder mig lige at sige, at jeg i den grad også dasker til mig selv.

Jeg er bare så forundret over, at vi danskere hele tiden har brug for at jagte små bitte konkrete ting. Disse ting bliver så vores skydeskive for en tid. Og vi skyr ingen midler. Vi himler op når en bestyrelse ikke kan finde løsning på hvorvidt de skal have et juletræ eller ej. Og vi skriger fluks på, at det er muslimer der er problemet. Uden sådan helt af vide hvad der er forgået. Vi accepterer ikke kulturministre eller i det hele taget mennesker, som laver fejl. Vi er hurtige på aftrækkeren, og det kommer til at tage lang tid før vi tilgiver. Vi skyder på regeringen, når vi ikke ser resultater sekundet efter en eller anden lov er blevet vedtaget. Og vi beskylder dem for løftebrud, selvom vi selv med vores egne stemmer har været med til at gøre samarbejdsmulighederne temmelig broget. Det gælder i det hele taget for alle de regeringer der har styret Danmark. Vi var heller ikke for flinke ved ”lille Lars”. Men nu er ham ophøjet og er blevet vores nye pejlemærke. Vi hånede cykelhjelmen på Poul Nyrup, velvidende at cykelhjem er en god ting i trafikken. Vi sender dødstrusler til en kvinde når en adoption går helt galt og når tv´et vælger at udstille mennesker enten som de gode eller de dårlige. Der tager vi sagen som den fremvises for gode varer.

Jeg blev så sandelig også påvirket af det. Men efterfølgende har jeg tænkt på, hvorfor ting skal være konkrete, før vi mennesker kommer op af stolene og kan forholde os til det. Hvorfor vi altid skal have en syndebuk. Hvorfor vi altid skal retfærdiggøre alting?
Hvornår mistede vi evnen til at være kreative, fleksible, rosende individer. Det er en side af vores hjerne som vi slet ikke udnytter. Vi bruger kun 1 tiendel af vores hjernekapacitet. Det er sgu da for åndsvagt. Jeg vil i dag starte med at rose i stedet for at håne. Jeg vil i dag starte med at tilgive fremfor at hævne. Jeg vil i dag prøve at smile til folk, selvom de snyder sig selv forrest i julegaveindkøbskøen. Og så vil jeg i år forsøge, at give traditionerne et twist og lave ris a´la manden på sorte ris. Bare for at ryste det hele lidt derhjemme. At de så også er sundere er jo bare en sidegevinst. Jeg ved det bliver svært, for det er hele den måde vi er opdraget på jeg er oppe i mod. Men vi er gode nok os danskere. Vi er følsomme væsner der bare har glemt at se og vurdere ting ud fra et bredere perspektiv. Vi kan kun lige skue vores egen næsetip. Men vi har så meget andet i os. Vi har så mange ressourcer.

Nu vil jeg så igen blive konkret og sammensætte et program til mine julekoncerter. Håber at se jer derude. Jeg lover at rose jer big time. Tjek min færden på min hjemmeside.

Glædelig jul