For nogen tid siden kom jeg til at deltage i en forbruger undersøgelse. Udelukkende fordi den lokkede med en PS4 hvis man altså vandt en lodtrækning. Min kæreste ville nemlig rigtig gerne eje sådan en maskine. Og jeg er jo i bund og grund et rart og venligt væsen. Så tænk hvis man lige kunne glæde ham med sådan én. Jeg brugte 5 minutter på at svare på alle mulige spørgsmål. Såsom: ” interesserer du dig for emner som hunde, madlavning og gamle motorer?”.
Jeg svarede behændigt på spørgsmålene og sluttede af med at give dem min mailadresse og mobilnummer, i det tilfælde, at de skulle ringe og overbringe mig den glædelig nyhed, at jeg var den heldige vinder af en PS4.
Der gik da heller ikke mere end et døgns tid før telefonen ringede. “Hej, du taler med Michael fra magasinet ”Jagt og Fiskeri.” Vi kan forstå at du har sagt ja til at blive ringet op for at høre om et godt tilbud”. Hvortil jeg venligt svarede: “det må vist være en misforståelse. Jeg har aldrig givet samtykke til sådan en opringning. Og desuden strækker min viden sig om fiskeri til den skalle jeg fangede med net i 4.klasse. Og sidst jeg havde en bøsse i hånden, var da jeg tog min applaus fra scenen med Jim Lyngvild.”
Så desværre Michael, jeg er ikke interesseret i dit blad om jagt og fiskeri. Men ellers tak for opringningen.
2 minutter efter jeg havde lagt røret på, ringede telefonen igen: “Goddag det er Marianne. Jeg ringer fra magasinet ”Strik dig glad.” Jeg kan forstå at du har sagt ja til at vi må ringe til dig og fortælle lidt om vores blad. Jeg forklarede pænt at strikning ikke havde min store interesse og at det måtte bero på en misforståelse. Men så spurgte Marianne om jeg for nylig havde deltaget i en forbruger undersøgelse. Lidt spagt fik jeg fremstammet et..øhh ja?? Og Marianne kunne så fortælle mig, at jeg derigennem havde givet samtykke til at blive ringet op med gode tilbud om strikkepinde og garnstørrelser. Den følgende uge stod nu i telefon terrorens tegn. Jeg fik flere opkald end de gjorde ved afstemningen til Eurovison Songcontest.
Det var alt fra krimibøger til hæklenisser. Fra poler din bil til havenyt. Fra ”Vi med hund” til magasinet ”Gastro.” Jeg er lidt ked af at én af de sidste der ringede til mig var fra Red Barnet. For den søde pige i røret kunne jo ikke vide hvor mange opkald der var gået forud for hende, da jeg surt knaldede røret på med den besked. “at nu stopper I saftsuseme med at ringe til mig”.
Og hvad kan man så lære af alle de opkald om gode tilbud? For det første er det nok meget klogt altid at læse det der står med småt. For det andet må kæresten, hvis han er så vild efter at få den PS4, selv købe den. For jeg har ikke flere penge, da jeg efterfølgende har givet dem til Red Barnet. Det ringede de så også og sagde pænt tak for, endda med et nyt godt tilbud! For selvfølgelig støtter jeg op om gode projekter, jeg vil bare gerne selv i ro og mag bestemme hvad og ikke mindst hvornår.